|
1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Guds Ord
|
Hej Tikka.
Tak for svar - som gør, at jeg nu synes, jeg lidt bedre kan forholde mig til dine indlæg.
Du tror ikke på, at der eksisterer en "bibelens gud … ånd eller andre åndevæsner".
Det gør jeg vel egentlig heller ikke - forstået på den måde, at jeg aner, at dette er for primitivt i forhold til dén sandhed, som jeg ligeledes aner eksisterer, og som jeg ikke tror, det er forundt os mennesker at fatte.
Som Rumi skrev:
Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel.
Men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder.
Men selv om jeg ikke er "troende", betyder det ikke, at jeg totalt afviser denne idé/vision/åbenbaring i kristendommen - og da slet ikke, når jeg intuitivt aner eksistensen af dét, som i kristendommens univers kaldes "Den Hellige Treenighed" (hvor jeg oplever Sønnen billedligt - og Helligånden inspiratorisk).
Så jeg afviser ikke kristendommen, ej heller sufismen, og heller ikke buddhismen - for nu at nævne nogle af dem.
Jeg er ikke helt klar over dine ord:
Jeg tror, verden er hvad vi gør den til … og at hjernen kan manipuleres både bevidst og ubevidst og at dette sker mere eller mindre hele tiden.
Er det andre mennesker?
Er det ens egne følelser, fornemmelser, intutioner, fantasier?
Hvordan er den ikke-manipulerede hjerne?
Er det alene rationel tænkning?
Rationel tænkning kan jo ikke forklare os dét, som Rumi kalder "sandhedens mirakel" - dét at verden/universet eksisterer!
Du skriver også:
Jeg bekymrer mig ikke om livets opståen, men om verdens fremtid, men jeg syntes bestemt, at livet er stærkt og fremkalder mange spørgsmål, når der tænkes over det, hvad jeg kun kan, når der er "fred og ingen fare."
Hvis dét er tilfældet, forstår jeg da godt, hvis du ikke har overskud til at glæde dig over altings eksistens.
Jeg ser, at vi er kommet skævt af hinanden angående "det fuldkomne menneske".
Her er for mig ikke tale om ar sætte en norm, man skal rette sig efter, men alene idéen om, at vi hver især udfolder de kvaliteter, vi fik med os i arveanlæg, og som let kan forkrøbles af de miljøer vi udsættes for.
Og når du skriver:
Det lyder jo som magi i mine øre, at et dødt billede har en levende hellig ånd, der beriger dit liv til at leve fuldt ud, fordi du er bevidst om din død … for vi er vel enige om, at ånden du oplever er levende, ikke? … ikke at jeg selv tror det, men det er hvad jeg forstår, bibelen fortæller at guds ånd er.
Den "magi" du nævner, er vel til stede i al god billedkunst, og "ånden", jeg oplever, er vel nærmest at ligne ved inspiration - og er inspiration levende - joh, det kan man vel godt sige.
Jeg ønsker for dig at du oplever det - og det behøver vel ikke absolut at være religiøst - for det er en dejligt berigende fryd, synes jeg 
M.v.h. Arne 
|
|
|
|
