1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Guds Ord
|
Hej Arne
Angående tidligere tiders stridigheder på forummet: Det er ikke andet end det, du selv har været vidne til - og selv været udsat for. Blev du f.eks. ikke af en af debattørerne opfordret til at "søge læge"? Der har vel været ca. 5 personer, der i sin tid kom med mange ubehageliger. Dette er forhåbentligt et overstået kapitel på Trosfrihed. Men det skaber nu alligevel meget utryghed. For hvem finder dog på sådan noget?
Alt er foregået i det åbne, og jeg bærer ikke nag mod nogen. Jeg glæder mig bare over, at der er mere ro på forummet nu. Så har jeg lyst til at deltage. Det skal du i øvrigt have den største tak for. Du har holdt ud og ført det gode banner her på stedet.
Hvad kan Admin gøre? Administrere forummet og ikke tillade den slags.
Jeg ønsker egentlig ikke at diskutere det yderligere. Hvis du finder det nødvendigt, så vil jeg selvfølgelig ikke forhindre, at du tager det op med admin. Men selv er jeg ikke interesseret i at tale videre om det. Jeg tror nemlig ikke på, at det er konstruktivt. I dag ville jeg i øvrigt bare ryste på hovedet, hvis jeg blev mødt med den slags.
Nu til dit andet indlæg.
Jeg har søgt at "google" på N.T. Wright, men fik ikke noget klart indtryk af ham. Det ville være dejligt - er der nok flere end mig, der synes - om du kunne fortælle os lidt om denne ikke luthersk-evangeliske kristendom.
Jeg kan nok ikke sige meget andet, end hvad der er gået op for mig:
Jorden er ment til at være et dejligt sted.
Mennesker - skabt i Guds billede - er ment til at være et kongeligt præsteskab, hvis kald er at reflektere Guds kærlighed og visdom ind i skabelsen.
Israel blev kaldet til at være et lys i verden, en inspiration til alle andre folkeslag. Men hun delte synden med alle andre nationer, samtidig med at hun pralede med at være Guds udvalgte folk. Hun lyste ikke. Og hun lystrede ikke.
Jesus - det sande Israel, Guds billede, den egentlige menneskehed - tømte det ondes kraft på korset. I stedet for at cirkulere eller give ondskaben videre tog han den på sig - blev ramt af den for fuld styrke uden så meget som at ytre én enkelt forbandelse. Han indviede Guds Rige, hvilket er Guds herredømme eller styre, gennem sig selv, dvs. gennem det menneske der selv er Gud totalt lydig.
Var han kun sendt til de fortabte får af Israels hus? Nuvel, på den måde at forstå, at han rekonstruerede Israel omkring sig selv. Han samlede "sine tolv" - og så sendte han dem ud. For Guds pagt med mennesket har altid været rettet mod også at inkludere hedningerne. Læg mærke til hvordan han viser Israel, hvad hun i virkeligheden skulle have gjort. Hun skulle have åbnet sine grænser og været en velsignelse mod dem i udkanten ... prædiket og helbredt syndere og syge (ikke taget afstand fra dem).
Efter døden går mennesker ikke til Himlen, et fjernt land. Men skabelsen fornyes, og mennesket genopstår i uforgængelighed - i et fysisk legeme. Nu forbereder vi skabelsens fornyelse ved at føres af Helligånden. Vores moral, vores næstekærlighed, udvikler vi i samarbejde med Helligånden ... og således bygger vi på Guds Rige allerede nu, mens vi venter på, at Gud vil fuldkomme det.
Det er nogle af de forståelser, jeg har fået af kristendommen. Og de skaber en helhed, som jeg ikke finder i andre religioner.
Det er meget interessant at høre om dine "vinduer til Gud". Dejligt udtryk. Sådan har jeg det med bibelvers. Og N. T. Wright, som du jo spørger til, siger faktisk selv, at de daglige læsninger af biblen er som små vinduer; hvis vi presser vores næse op mod dem, så kan vi se det meget større landskab udenfor (dvs. biblens større narrativ).
Med hensyn til folkekirken, så tror jeg ikke, at det så meget er et problem med staten, snarere med kulturen. Jeg tror, at kirken forsøger at matche den overflod - og den medførende ladhed - som vi luksusdyr kan rage til os i et vestligt samfund som vores. Biblen kalder på alt andet end ladhed.
Tak for din bogliste. Bliver du inspireret af koranen? Hvordan?
Kærlig hilsen Thomas
|
|
|
|