1
registreret
(1 usynlig),
29
gæster og
1500
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Nu er jeg langt fra ene om at blie helt blå i hovedet af iltmangel, når jeg i ét stræk læser såkaldt liberale mf'eres bekendtgørelse om danskheden, og det ka' ta' sin tid at få vejret, når man skuer disse indvævede forestillinger om det danske sind, særlig ved et minde marcherende på en ikke særlig gammel vind; for hvor lavt sættes igrunden ikke dette sind, denne danskhed, der ved tunnelsynet ikke alene får HCA til at ligge lidt uroligt, for også regnormene må vel til at overveje bosituationen - og når dén situation pludselig opstår, ja så ka' man jo godt trænge til at få pusten over noget svensk jazzzz: https://www.youtube.com/watch?v=tlzigOo-mHI
H.C. ANDERSENS LAND
Før holdt de sig skjult skrev anonyme breve kom med anonyme tilråb anonyme opringninger foretog anonyme overfald nu tør de kaste maskerne nu har de navne og ansigter gode danske navne knyttede danske ansigter nu har de opdaget hinanden gennem læserbreve gennem meningsmålinger gennem radio og fjernsyn de kan mærke de blir flere og flere hævder allerede at være de fleste endnu er de ikke organiseret endnu marcherer de ikke i takt men partiet står parat med åbne arme og lukkede grænser
Mangt og meget sker med overrumplende skift i dette sekels krampetrækninger
Flygtninge indvandrere alle I med anderledes hår anderledes næse anderledes hudfarve anderledes tro og skikke:
Dette er H.C. Andersens land lær af ham og bliv klogere nationalsporten er kanøfling humoren brolagt med bananskaller i folkeviddets troldspejl ses ofre som trusler medmenneskelighed som udansk
Her er det en dyd selv for højtuddannede at lade som om man hverken kan læse eller regne så få tusinder gøres vupti til en folkevandring
Giv agt når nogen siger: - Jeg er ikke racist, men - Så er det bare om at springe til side før de brækker sig over jer.
Danmark en gang besat af gale germanere snart af besatte danskere mit land beboet af rygge mit land hvor der jævnligt er rift om sko der er for små mit land med skrumpehorisont forvekslet med verdens navle
Danmark mit skulende land bliv voksent og stort slå øjnene op slå armene ud så vi kan rette ryggen ved at tilhøre dig
Danmark gør dig ikke mindre end du er udgør udfyld din del af verden gør vores skam til skamme at vi kan forny dit ry.
*
REGNORM
Jordnærmest af alle mest forskellig fra fugle muldfølsom sandkilden lerlysten du kommer aldrig ind i noget byvåben ubrugelig i kantater og reklamer for uheroisk for nøgen din uterlige omgang med undergrunden vækker uhumske tanker i os som kun fører til afveje men det værste er at vi står i hjælpeløs gæld til din obskøne flid uden dig ville kloden være gold og fantasiforladt skam dig hele den grønne frodige blomstrende overflade er dit liderlige værk og det vil vi aldrig glemme dig din lavtstående underudviklede latterlige laverestående æreløse afstumpede laveststående lavestkrybende snigende proletar kend din plads og vov at vise dig her på overfladen med retskafne spader står vi parat til at amputere dig fra dig selv.
- Benny Andersen.
mvh Simon
|
|
|
|