|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Guds Ord
|
Hej RoseMarie.
Tak for hjælp til at forstå dig.
Det begynder at dæmre - vistnok 
Jeg tror, det er noget med at leve livet - i bevidsthed om Guds ufattelighed - i stedet for at gruble 
Så latteren, du skriver om, er ikke en hånlatter - og selvironien er blot en erkendelse af manglende evne til at fatte "gåden" - ikke en nedværdigelse af én selv.
Hvis dét ikke er helt "skudt ved siden af", så kan jeg meget nemt følge dig.
Så bliver det religiøse en inspiration til en glad følelse - til at leve livet i glæde og latter.
Uha - jeg kommer til at tænke på den dansende banan 
Den er jo holdt op med at gruble - i hvert fald lige nu
Har jeg skudt helt ved siden af?
M.v.h. Arne
|
|
|
|
