|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Guds Ord
|
Hanskrist: At have sig selv med i noget (kærlighed fx og ja andre gøremål, moralske handlinger) er vel ikke tegn på egoisme.
At elske næsten som sig selv, har jo sit udspring i egoismen. At man tar’ vare på sig selv.
Jeg ville da meget nødigt elskes af et andet menneske der ikke er sig selv og har sig selv med i denne kærlighed.
Men derfor er det da forhåbentligt ikke egoisme dimensionen der er med, eller fremtrædende.
Valget er vel ikke mellem uselvisk kærlighed eller kærlighed hvor egoisme også indgår. Der er et alternativ til disse to positioner og det er kærlighed (og moralske handlinger) hvor man/vi har os selv med i det. Ja forhåbentligt har vi os selv med i det, ellers er det billigt og let.
At et menneske har sig selv med i sine gøremål og kærlighed fx er jo ikke det samme som at der så er tale om egoisme eller selviskhed.
Selvet/ego'et/jeg'et er jo ikke kendetegnet ved egoisme eller egocentrisme.
Jeg opfatter egoismen som nødvendigt, men den skal holdes i snor, så den ikke vokser sig større end nødvendigt, og det nødvendige er at ta’ vare på sig selv og næsten.
¨¨¨¨
|
|
|
|
