|
0
registrerede
20
gæster og
170
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Guds Ord
|
Hej Arne og Tikka
Arne
Næh - det er ikke bevidst manipulation, jeg tænker på - snarere at de, der viderebragte/viderebringer, måske ikke altid helt har fattet dybden i "budskabet" - og måske tillige at de har haft en trang til at missionere - til at påvirke andre - som kan føre til, at "budskabet" bliver mere "skolemesteragtigt", end det oprindeligt var.
Der er faktisk tegn på det modsatte. Opstandelsesberetningerne viser netop tegn på IKKE at være blevet manipuleret. Af flere årsager:
1) Kvinderne ved graven. Dårligt valg i betragtning af at det modvirker missioneringen.
2) Jesus opstandne krop er noget besynderlig. Den kan komme og gå i den blå luft, spise mad, kan ikke genkendes før Jesus vil det. Var det et påfund, kunne man have gjort det til en krop med en engels magtfulde stråleglans samt give beretningerne et skær af troværdighed set i forhold til den gældende kultur.
3) Der er ikke knyttet teologiske forklaringer eller Gammel-Testamentlige citater til beretningerne.
4) Der er ikke knyttet teologi om det kristne håb til beretningerne.
Der er noget, der tyder på, at der ikke er gjort forsøg på manipulation i missions-øjemed.
Men missioneret blev der; MED LIVET SOM INDSATS. Endnu en grund til ikke at tro på manipulation er netop, at man ikke gider dø for en løgn.
så tænker jeg - hvad det religiøse angår - at det nok ikke alene er "godtfolket", men os alle, der forfladiger, hvad ordet Gud betyder - står for.
Det påstås jo, at Moses mødte Gud ved "Den brændende tornebusk" og dér spurgte Gud: "Hvem skal jeg sige, du er?" - og fik svaret: "Den, der er".
Og så har vi måske allerede forfladiget alt for meget, når vi påstår, at "hvad vi kalder Gud" taler med en stemme, som vi mennesker forstår
Jeg kan ikke helt følge dit eksempel.
Men jeg giver dig gerne ret i, at mange mennesker har forfladiget forståelsen af Gud og det kristne liv og budskab.
------------
Tikka
- At det er et grundvilkår at være selvisk, betyder jo også at der ikke er noget, som hedder uselvisk kærlighed.
Det er jeg ikke enig med dig i.
Selv om vores natur i høj grad er selvisk, så kan mennesker godt handle uselvisk. Og netop det er vi kaldet til.
"Jeg giver et billede som forklaring:
En mand er ved at dø af tørst, men ser så et glas vand. Han drikker det. Er han selvisk? Det mener jeg ikke."
- Jo han er selvisk.
Er man selvisk i dine øjne, fordi man spiser mad og drikker vand? Fordi man vælger at leve?
Det kan jeg ikke følge dig i. Tværtimod skal vi da sørge for at leve, hvis vi vil gøre noget godt i verden.
"To mænd er ved at dø af tørst, men ser et glas vand. Den ene mand kommer først. Men han drikker kun halvdelen og giver resten til den anden mand. Er det første mand selvisk, fordi han drak halvdelen. Nej! Han er da dybt uselvisk efter min mening!"
- De er begge selviske den første mere end den anden, fordi han drak først.
Han kunne have valgt at beholde det hele, men valgte at dele. Deri består uselviskheden.
Måske ville han endda have haft bedre muligheder for at overleve, hvis han havde drukket det hele. Men han satsede på, at de begge skulle leve, selv om det ville forringe hans egne chancer.
Tror du ikke på, at mennesker i denne verden kan dele med hinanden, simpelthen fordi de har omtanke for hinanden?
"Eller et andet billede:
Der er to fædre. Den ene dræber sin søn og bliver lykkelig. Den anden frelser sin søn fra døden ved selv at gå i døden - og er lykkelig over at kunne spare sin søn! Er de to mænd lige selviske, fordi de begge blev lykkelige? Nej! Her må vi da skelne mellem den lykke, der opstår af selviskhed, og den lykke der opstår af uselviskhed."
- Dårligt eksempel og vrøvl.
- Hvilken far bliver lykkelig ved at dræbe sin søn?
- Og hvordan kan nr. 2 far være lykkelig når han er død?
Han glædede sig over sin beslutning; at han havde muligheden for at redde sin søn. Og således greb han til handling.
Kærlig hilsen
Thomas
|
|
|
|
