1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Guds Ord
|
Hej Thomas. Jeg skrev:
Jeg ser ikke noget forkert i at forene kristendom, sufisme og buddhisme i sit sind Tak for dit svar:
Det er klart ud fra den indstilling, du har, til religionerne. Jeg tror på, at Jesus Kristus er Guds Søn, den opstandne Herre og Frelser for alle kristne. Jeg kan ikke antage andre religioner uden at udvande Jesu Kristi status af Guds Søn, Sandheden, Vejen og Livet. Jeg hæfter mig ved, at du skriver, at Jesus Kristus er "Herre og Frelser for alle kristne.", hvor jeg i min "Ikon-forståelse" af kristendom opfatter Kristus som frelser for alle - og i øvrigt også for alt - skaberværket - dét vi kalder universet (og, hvis de eksisterer: de øvrige universer). Det er i denne opfattelse, der også er konfliktfri rum for f.eks. sufisme:Til spørgsmålet: ”Er du kristen?” ”Er du muslim?” ”Er du jøde?” – vil sufiernes svar være ja snarere end nej, fordi sufierne ikke er i modsætningsforhold til nogen religion, men sympatiserer med dem alle. I virkeligheden kan sufisme ikke kaldes en religion, for den foreskriver hverken tro eller idéer for nogen, fordi den tager for givet, at sjælen hos hver enkelt individ har sine egne idéer, der passer bedst til dén, og en tro, der skifter med den enkeltes udviklingstrin. Ligeså ser jeg heller ikke ser nogen modsætning til buddhismens idé om, at vi mennesker med vores jeg-bevidsthed får forvrænget vores opfattelse af skaberværket.
Og jeg kan "for egen regning" tilføje, at det forekommer mig logisk, at vi mennesker ikke kan være i stand til virkeligt at opfatte, hvad verden er - med de begrænsede evner, vi har Det er derfor, jeg finder Rumi's ord velvalgte, når han siger, om vores begrænsede opfattelse af verden, at den for os er "et tegn på sandhedens mirakel".
Og fortsætter jeg ad dét spor, bliver vel dét, vi kalder teodicéproblemet:
- hvordan Gud kan være god og almægtig - når der findes ondskab og lidelse - vel at forstå, som vi menneskers urimeligt "forkælede" og krævende holdning til vores tilværelse
For afsluttende at vende tilbage til dine ord om, at "Kristus er for de kristne", så er mit spørgsmål, om du faktisk mener, at Kristus alene er for de kristne? Det interesserer mig at se de mange forskellige måder, hvorpå man kan være kristen. Mine ikon-oplevelser førte mig til en nedtoning af dogmerne og - som jeg opfatter det - til noget dybere: Ubetinget guddommelig kærlighed - et totalt ufatteligt mirakel
M.v.h. Arne
|
|
|
|