|
1
registreret
(1 usynlig),
29
gæster og
1500
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
En morgenhilsen fra en genopstået …
Anton i Kærby
Hans død og genopståen
Vi ved alle, at julen er hjerternes fest, det er en glædesfest, som muligvis er anbragt på et forkert tidspunkt i året, men det er fordi man har overtaget de gamle hedenske feststunder for at overbevise de vantro om noget ganske andet.
Førhen troede man jo fx på, at tordenen skyldtes, at Thor kørte henover himlen med sine bukke. Nej, det tordner, fordi GUD og Sct. Peder engang imellem tar sig et slag tennis, og når bolden så rammer jorden (vores himmel. red.), så tordner det. Det giver også en meget bedre forklaring på, hvorfor det næsten kun tordner om sommeren.
Anton W. Olsen, der boede i Kærby, blev en skøn sommeraften, da han vaklede hjem fra den lokale café, ramt af et lyn. Han kom derfor op til himlens port, da bestyrelsen trods alt følte sig lidt ansvarlig. Han fik hurtigt tildelt en palmegren og en lille harpe samt skemaet for den himmelske dagsorden.
08 – 12: Synge Hallelujah
12 – 18: Juble
18 – 24: Synge Hossiannah
Kl. 8 om morgenen begyndte Anton altså at synge ˶Hallelujah˝. Han, der havde levet det meste af sit liv på værtshus, gav den faktisk efter det, man i salmebogen kalder ˶egen melodi˝. Det samme skete med Jubel og Hossiannah.
˶Hallelujah, kommer der ikke snart…˝
˶Hossiannah˝…
Efter næsten et halvt år blev det den gode Gud for meget, han kaldte Sct. Peder til sig. De blev imidlertid enige om, at de ikke kunne være bekendt at sende ham ned i underverdenen.
Men pludselig en torsdag, mens GUD var travlt optaget af at sætte det mindste blad på en nælde, kom Sct. Peder løbende: ˶Vi sender ham tilbage igen, vi sender ham tilbage igen˝, råbte han.
˶Vi har dog kun sendt nogen ned, hvis vi kunne gøre om på menneskeheden eller dele af den˝, svarede Herren.
˶Vi kunne sende ham tilbage igen med en gudelig indskydelse til den danske regering˝, mente Sct. Peder.
˶God idé˝, sagde den gode Gud, og han vidste jo virkelig, hvad der var godt.
Hurtigt skrev han et par gudelige indskydelser ned, og kort efter stod Anton i den himmelske elevator, som en af de få, der ikke skulle i kælderen, men som havde fået lov til at stå af i stuen.
Da Anton atter stod i Kærby og så sin gamle stamcafé, og hørte Harmonika-Egon give den med ˶Kommer der ikke snart …˝, så gik han lige ind. Den gode, gamle stemning greb ham igen, og da han jo allerede havde mærket suset af evighed, ja så blev han siddende, og siddende, og siddende … og siddende. Det er derfor, at den danske regering aldrig nogensinde har fået en gudelig indskydelse …
Det er en mærkelig historie, og den er heller ikke sand.
- Jesper Klein, Almanak 1984.
mvh
Simon
|
|
|
|
