0
registrerede
185
gæster og
1526
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Lidt fra ’Stilheden’ – i aftenstunden..
Fiskestime
Stilhed omsluttet af vigende klarhed. Rytme. Tegn som bestandig er kode. Flygtende billede. Tøvende som en musik af forløste skygger. Glidende former som intet forestillede. Mønster på vandring mod nye mønstre. Drøm. Flygtige anelse slettet af vind og strøm.
*
Ansigt
De lange vintre. Sneen. Kulden. Mørket. Et net af slædespor. Hvid ensomhed. Tårne af is der gennemborer himlen. Kløfter hvor dagen kæmper med sin skygge. Svævende tyngde. Stilhed som styrter ned. Våger af lys i mørket hvor græsset sover. Himmelrummet en bristende dråbe af lyd. Fugleskyer. Farver. Landskab i drift. Skrifttegn over skrifttegn i et ansigt. Livets skrift.
*
Sæløje
Ser på dig. Lokker dig farligt nær. Som den dybe kløft. Som det mørke vand. Omslutter dig og betragter dig fra stilhedens grænseland. Ser på dig. Drikker dig langsomt ind til dit øje ser hvad jeg roligt ser. Lukker mig om dig. Forvandler dig. Om slipper dig aldrig mer.
*
Øjeblik
Himlen og havet. En stemme kalder et sted. Dybere stilhed end stilheden. Laksen i elven springer. Står stille i luften. Så rammer en skælven fisken, der styrter i dybet. Og alt ånder fred.
- Halfdan Rasmussen.
mvh Simon
|
|
|
|