|
1
registreret
(1 usynlig),
29
gæster og
1500
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Guds Ord
|
Hej Thomas.
Du skriver:
Jeg tror på, at Guds kærlighed opleves, når man selv har kærlighed til sine medmennesker.
Jeg tror på oplevelsen af Guds kærlighed - først og fremmest derved at opleve - helt ind i hjertet - at både verden - og én selv - er blevet givet eksistens - en Guds kærlighed, der kan "smitte" videre - til næsten - og til alt værende.
Angående:
Salige er de rene af hjertet,
for de skal se Gud.
Men hvad vil det sige at være ren af hjertet? 
Professor i religionshistorie Mircea Eliade (der nu er død) skrev i sit 4-binds værk: De religiøe ideers historie (ISBN 87-00-60482-8) i bind 3 om "De hesykastiske munke. Gregorius Palamas" og deres theosis.
"Ren af hjertet" finder vi også i buddhismens: Om mani padme hum, som nogle - nok lidt for primitivt - har oversat til: "Oh du juvel i lotusblomsten", og hvor "juvelen" netop er "hjertets renhed".
Endelig husker jeg en tredje fortælling, som måske/måske ikke stod i en bog om Den tibetanske dødebog.
Jeg husker den ikke så klart, men det væsentlige var, at en munk i flere år i bøn og askese forgæves søgte Gud:
Fortvivlet forlod han det hellige sted, og på vejen, hvor han vandrede, så han en hund, der lå hjælpeløs på vejen med hele bagpartiet smadret af et vognhjul.
Den havde åbenbart ligget der hjælpeløs i nogen tid, for der var allerede maddiker i de betændte sår.
Munken overvejede, hvad han skulle gøre, og endte med at det eneste gode, han kunne gøre var at slikke det stakkels dyrs betændte og maddikefyldte sår.
I det øjeblik hans tunge nåede såret, forsvandt hunden - og i stedet stod Gud der.
Munken sagde: Jeg har søgt dig, alt hvad jeg kunne i 3 år.
Gud svarede: Jo, jeg har været her hele tiden.
Og så glemte jeg lige at sige, at jeg et sted så "juvelen i lotusblomsten" karakteriseret med ordene: visdom og medfølelse
M.v.h. Arne 
|
|
|
|
