1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej i den frosne nat, RM..
Nu ligger du vel som fornuftige mennesker flest og gasser dig i de luneste drømmescenarier, måske ligefrem grundet Selma Lagerlöf, Sigrid Undset eller hva’ der nu måtte posere på natbordet dit. Ikke desto mindre er det en krystalklar efterårsnat med den stolteste måne hængene i trætoppene, som en juledekoration hænger den under den klareste stjernehimmel og stjæler lidt af deres magi, mens den våger over drømmerne; et ret fantastisk syn! Selvfølgelig afventede jeg at se mine frække spørgsmål komme retur, og mellem de første betydende udtag fra hjemmets boghylder kommer jeg ikke udenom Mark Twain, hvor ”Lille Toms Eventyr” fra 1911 nu står blandt andre stjernestunder, og genlæst mange gange. Han hører definitivt til mellem forfattere der i barndommen skabte drømmene, som velnok medvirkede til i det mindste noget at min fars grå hårmanke – mutter var rødhåret og blev selvfølgelig kaldt for ”Rasende Ørn” – vel især når venner og jeg legede i åen på ikke helt ufarlige tømmerflåder. Af tilsvarende, men i praksis helt uigennemførlige eventyr, må i den forbindelse nævnes den effekt Tom Kristensens ”Kina i Oprør” havde på mig, men det at omdanne en sejlbar å til et Mississippi, var altså intet regne imod at genskabe bokseropstanden i Kina, som derfor måtte forblive i fantasien – ellers en fremragende historie for et drengesind, og vistnok den eneste drengebog som Tom Kristensen fik skrevet. Men for at vende tilbage til Mark Twain, der åbenbart ikke har særlig stor indflydelse på drengesind i dag, her lidt teater: https://www.youtube.com/watch?v=pQAKV24cog8
Bedste hilsner Simon P.s.: Sgu’ trist at miste endnu et flot poetisk pejlemærke, ja man gruer sgu’ for at også Bob Dylan lægger sig med benene vejret, og givet som en konsekvens af det nyligt overståede men jo ganske spændende valg – for ikke at tale om den hysteriske folkemængde der pt. render rundt og skaber sig over samme ;)
|
|
|
|