|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Guds Ord
|
Hej Thomas.
I spørgsmålene om dét at missionere skriver du:
Hvis en blind leder en blind, falder de jo begge i grøften. Men hvis nu han ikke er blind ... så er han måske forpligtet?
Hvis du havde en medicin, som kunne redde liv, ville du så ikke dele den? Eller ville du frygte, at det måske var gift? Tja, man skal jo være varsom!
Jeg må derfor give dig ret ... der er virkelig et spørgsmål her. Man må missionere i den største ydmyghed. Desværre viser tilfældet vist flest eksempler på det modsatte. Jeg synes, du kryber lidt udenom problemet med disse kommentarer.
For hvem skal afgøre, hvem der er "seende" og hvem der "har den rette medicin"? Det gør missionæren jo selv - på egen hånd! - og uden respekt for, at andre måske mener noget andet!
Dét er - for mig at se - åndeligt hovmod! - og det er jo samtidig kimen til både religionskrige, "den spanske inkvisition" og heksebrændinger.
Det er fair nok, at præsentere sine idéer og meninger for andre, men det er, som jeg ser det, ikke fair at påstå, at man selv ved bedre end andre! - - - Angående hvad, der er den ægte og oprindelige del af en religion, og hvad der sidenhen er påklistret, nytter det da ikke alene at se på, hvad der historisk er ægte, for her er der jo - for kristendommens vedkommende - stort set intet at holde sig til!
Så jeg er da enig med dig i dine ord:
Hvad der er "ægte" må efter min mening afgøres af hjertet. med tilføjelsen "- og forstanden" 
M.v.h. Arne
|
|
|
|