1
registreret
(1 usynlig),
32
gæster og
1458
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Guds Ord
|
Hej Tikka.
Jeg må give dig ret i, at der jo ikke her er nogen egentlig debat om tydningen af Bjergprædikenens saligprisninger.
Vi, der har ytret os, er jo helt klart gået i vidt forskellige retninger, som vel er uforenelige.
Der er nok heller ikke nogen udsigt til at en debat vil kunne forene os.
Og når dertil kommer, at den anonyme forfatter af Matthæusevangeliet åbenbart ikke selv har været tilstede på bjerget, hvor Jesus skal have holdt sin prædiken:
Indtil oplysningstiden var det almindeligt antaget, at Matthæusevangeliet i det store og hele var skrevet af et øjenvidne. Dette er dog usandsynlig, blandt andet fordi evangeliet er afhængig af Markusevangeliet. Derfor er tanken om forfatteren som øjenvidne med få undtagelser opgivet af bibelforskerne. Allerede tidligt var man opmærksom på, at det var usandsynligt, at et øjenvidne, som havde fulgt Jesus i Galilæa, kunne skrive græsk. Denne vanskelighed forsøgte man at komme uden om ved at påstå, at forfatteren havde skrevet på hebræisk, og at det græske Matthæusevangelium var en oversættelse heraf, men det er svært at opretholde denne tese, selv om forskere har forsøgt at rekonstruere den hebræiske sprogdragt bag evangelierne (Joachim Jeremias). Imidlertid er intet af den påståede hebræiske original bevaret, og ingen tidlig kirkefader synes at have kendt den.
Fra ca. år 200 og indtil oplysningstiden er forfatteren blevet identificeret med apostlen Matthæus, som nævnes i evangeliet. hvorfor det er viden "på anden hånd" (eller tredje eller fjerde), der er nedskrevet i dette evangelium, så bliver det hele jo en noget tvivlsom sag - som vi end ikke kan blive enige om at tyde.
Ikke desto mindre, så eksisterer Matthæusevangeliet og Bjergprædikenen jo i det mindste som en myte, der har grebet os mennesker om hjertet i et par tusind år.
Her kan jeg ikke andet end tænke, at den oprindelige begivenhed og/eller idé især har været præget af guddommelig kærlighed - til os mennesker - og at alt det moraliserende nok især er magtsyge prædikanters senere tilføjelser.
Her kan enhver jo selvfølgelig tænke sit - og en afklaring er der nok næppe udsigt til, at vi nogensinde får 
M.v.h. Arne
|
|
|
|