1
registreret
(1 usynlig),
64
gæster og
936
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej igen, min nisseven ;))
Jeg smiler varmt ved din respons på de ikke nisseligste, men misseligste blå øjne :))
... og her kommer
2) som er Benny Andersen og hans "Nikke nikke nambo" i den gamle og oprindelige udgave. En udgave hvor barneøjne og -ører vækkes af den finurlige forsidetegning og indledningsord, som danner ikke mindre end et spejl i gåde.
Den bog fandt jeg på nysgerrig opdagelsesrejse iblandt min fars bøger i stuens bogreol og altså i de voksnes verden. Det var bogen, mine fingre igen og igen pillede ud, ja bare for at se på forsidens illustration ... at tegn og uforklarlighed på ny kan opstå i en sammenhæng som noget ganske nyt alligevel genkendeligt. Ja, lidt som Punktum punktum komma streg", og den langt senere (for mig) som Storken" i Tannes vilde Afrikafortællinger :)))
Her blev streger, tegn og ordlyd pludselig til billedkunst, musik og rytme sammensmeltet til ét. Her blev tegn og ordrytme til musik, og poesiens havde sat sine spor som et hjertesprog, og en genklang blev vakt til live for stedse ...
Ja, og det blev begyndelsen og vækkelsen i min sjæl og i mit inderste til poesiens mangfoldige udtryk i forhold til både både indsigt og udsigt. Her tror jeg, jeg må ha' været godt og vel 4 år, som jeg skønner det i forhold til mine egne spor og "optegnelser" i bogen :)))
Nikke nikke nambo no se rambo para para poski para para po. Nikke nam nikke num para para poski. RoseMarie
|
|
|
|