0
registrerede
80
gæster og
1290
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej Simon
Sommerfuglene flagrer i haven, sneglene snegler sig i græsset, og tudserne er dem, der med glæde rydder op efter RM's saksemord og andre myrderier. Med andre ord så er tudserne tilfældigt og på bedste vis blevet til havens hoppende venner og nærmest helt uundværlige lykkedyr ... i tilfældighedernes spil og i mellemrummet mellem naturens orden og uorden :))
"Alle de små mellemrum, hvor tilfældigheden kommer ind. De små mellemrum mellem vore sanser, mellemrummene mellem opmærksomhed og uopmærksomhed, mellemrummene mellem ordene på papiret, papirets uoverskuelige mellemrum, når der intet står på det, søvnens mellemrum, det formløses mellemrum, de øde strækningers mellemrum, der hvor man er ude, indtil man er inde igen. Alle de steder, hvor bevidstheden overgiver sig til tilfældighedernes spil. Hellere altså denne sommerfugleeffekt, end den totale orden. Hellere lade den mindste lille tilfældighed brede sig til et hav af tilfældigheder, hvori bevidstheden drukner, end lade den klamre sig til sin egen afgrænsede og dermed fiktive orden."
skriver Inger Christensen i Hemmelighedstilstanden.
At have en have er også at kunne overgive sig til tilfældighedernes spil og få øjnene op for mellemspil og mellemrum ... meget apropos Søren Ryge i aftes, hvor siddepladser og tilfældigheder kom til at være en øjenåbner for havens allerstørste værdi. At den er, hvad den er, og hvad der er tid og kræfter og jordtype til.
... og sådan må den elskes og også nydes. Med både orden og uorden, drømme og tilfældigheder, det åbenlyse og det skjulte, ja både med hymner og ukrudt.
Fredagshilsner fra den tudseglade RoseMarie
|
|
|
|