0
registrerede
143
gæster og
1441
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Morn’ i regnskoven, RM..
En himmelsk morgenmusik strømmer nedover os, lige bortset fra det altså er formiddag, en sommersang mange voksne med børn i sommerhuse og på Pingpladser lige nu bander langt væk, i hvert fald de med børn der ikke stråler som små leende sole over at stampe vandpytter op – findes der mon voksenkurser i at genfinde dén barneglæde? Apropos sidder jeg og gnaver lidt i Borums ”Samtale med Ole Sarvig, og tænkte af den grund på livet som symptom på faldet, dråben der får regnen til at vælte, da det jo ér bevægende at se hvordan livet rejser sig og falder, som en tidsindstillet sulten baby der smasker levetid i sig – er det noget under at oppegående mænd er så optaget af vin, kvinder og sang, hvilket må være Munch-Petersens hymne til livet som en vandbærerdans.
Sørensens og Knudsens imposante vidnesbyrd, får mig til at tænke på tabte næser og munde når Sort Sol har leget en himmeldans ind i én. Tidligt i morges stod jeg og røg en kaffetår i egne tanker, til lyset der svagt tændtes og træers fugle der så småt var i gang med posten, da pludselig ti-femten stort bevingede venner bagfra drejede indover hustaget og forsvandt udover. I stilheden hørtes lyden fra vingerne som en armslængde – de var på vej til rund fødselsdag nordpå, men sku lige hente en bærevind hernede hos os, dvs. de fastboende fugle og jeg…;)
Bedste lørdagshilsner Simon
|
|
|
|