annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
Der er RAV i æ HAV
Hvem er online?
0 registrerede 15 gæster og 195 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet

Hej Simon

Ja, britternes valgresultat kan få vidtrækkende konsekvenser ...

Men i dag skal vi fejre midsommer og forjul med fællessang. For i dag nærmer vi os jul, og både nisser, hekse og skovtrolde er at finde på vej og sti og gade, her, der og alle steder, til lands, til vands og i luften ... ler

Det er nok muligt, at det ikke er bål, vi kan varme os ved i aften. Men varmen er i luften, og så må lanterner tændes, og de levende lys sættes i stager. Ild må vi ha' ... og sang :))


Vi elsker vort land,
når den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje,
når om våren hver fugl
over mark under strand
lader stemmen til hilsende triller sig bøje:
vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade,
men den skønneste krans
bli'r dog din, sankte Hans,
den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade,
- men den skønneste krans
bli'r dog din, sankte Hans,
den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade.

Vi elsker vort land,
men ved midsommer mest,
når hver sky over marken velsignelsen sender,
når af blomster er flest,
og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler:
da går ungdom til dans
på dit bud sankte Hans!
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler,
- da går ungdom til dans
på dit bud sankte Hans!
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler.

Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende,
men mod ufredens ånd
over mark, under strand
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde:
hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde,
dem vil vi fra livet med glædesblus holde,
vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde,
- vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde.

Vi elsker vort land,
og vi hilser den drot,
som har prøvet og valgt sig den rette fyrstinde:
på hans eventyr-slot
kan hver kvinde, hver mand
et eksempel for livet i kærlighed finde!
Lad tiderne ældes, lad farverne blegne,
et minde vi vil dog i hjertet os tegne:
fra sagnrige nord
gaar en glans over jord -
Det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge,
- fra sagnrige nord
gaar en glans over jord -
Det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge!

Holger Drachmann

***

Hvor smiler fager den danske kyst
og breder favnen, når solklar bølge.
Og sommerskyer og skib med lyst
står sundet ind i hinandens følge,
og Kronborg luder
ved Sjællands port
mod hvide skuder -
hvor lyst! hvor stort!

Mod søen stunded vor sjæl tilforn.
Men bølgen brød med en røst derude
som vindens rislen i Danmarks korn –
da vendte mangen på ny sin skude.
Den grønne ager
på Sjællands bryst!
hvor smiler fager
den danske kyst!

Den danske mark i en bølgen går
som åndedræt af en venlig kvinde.
Sødt gynger byggen sit silkehår,
og rugen ånder med sol i sinde,
og vinden iler
til hvedes bryst.
Hvor fager smiler
den danske kyst.

Der driver høduft med krydret vind.
Igennem engen en å sig slynger.
Og lærken ringer skærsommer ind,
mens vilde blomster ved grøften gynger.
Gravhøje kroner
det grønne land.
Hvor skønt fortoner
sig sø og strand.

Alvorlig taler ved alfarvej
med grønsvær tækket de gamles grave.
Henfarne slægter – forglem dem ej!
i arv de gav dig en ædel gave.
Henfarne slægter
i landets marv
sig ej fornægter.
Bevar din arv.

Hvad hånden former er åndens spor.
Med flint har oldbonden tømret, kriget.
Hver spån, du finder i Danmarks jord,
er sjæl af den, der har bygget riget.
Vil selv du fatte
dit væsens rod,
skøn på de skatte,
de efterlod.

Men du, der søgte mod fremmed strand,
de gamle lig, som mod søen stunded,
hver gang du genser det gamle land,
skal sande, her blev dit hjerte bundet.
Thi dybe minder
og gammel agt
og milde kvinder –
hvor har de magt!

Johannes V. Jensen



... og så lige lidt af den nyere lyrik, også om både jul og Sankt Hans ;))


Man tager verden til sig som den er
den kommer som den er og har mange indbyggere der
ikke altid kommer som de er men som de gerne vil være
eller som de var men ikke længere kan forlige sig med at være
lyset nu er som taget ud af juni lidt før Sankt Hans
vi ser på flammer og gløder
aske efter lys som nat efter dag
vi hejser flag og verden bliver ældre
i dag er det verdens fødselsdag
Og lidt hud kommer i klemme i en lynlås
et frimærke sidder skævt på et brev
er der noget der skal ommøbeleres
sofaen, lænestolen, spisebordet i verden
et kalenderlys står støvet på gulvet
det har to år på bagen og vil ikke brænde
før der er noget at brænde for
det står og siger at tider vil komme
det står og siger at tider rullede hen
og det vil brænde når jorden er dejlig
og hvornår er jorden dejlig
man synger sin salme
man tager verden til sig som den er

Ditte Steensballe



Julehilsner til en nisse fra en vindheks
Seneste indlæg
Den religiøse spirituelle dimension
af Tikka
11/04/2025 11:37
Misforståelsen
af somo
08/04/2025 09:34
Lys
af Hanskrist
04/04/2025 13:08
Eid-Al-Fitr
af somo
29/03/2025 07:50
Ramadan
af somo
23/03/2025 14:33
Nyheder fra DR
Amerikanske indeks lukker med plusser
11/04/2025 22:23
Mindre eksplosion i Athen
11/04/2025 21:23
Bakken har åbnet for sæson nummer 443
11/04/2025 20:42
Midlertidig grænsekontrol mod Tyskland ..
11/04/2025 20:42
Flystyrt i Florida koster tre personer l..
11/04/2025 19:47
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Amerikanske aktier lukker med pil opad
11/04/2025 20:14
Den midlertidige grænsekontrol mod Tysk..
11/04/2025 18:53
FN-chef varsler massefyringer efter USA'..
11/04/2025 18:17
Fra hedensk tid til påsken har ægget s..
11/04/2025 18:00
Josephine Kuhn: Jeg havde forsvoret, at ..
11/04/2025 18:00