|
0
registrerede
15
gæster og
195
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Et selvstændigt Storbritannien, for alles skyld…
Vanen tro er vrede politikere og journalister i Europa atter i færd med at skræmme frihedssøgende englændere tilbage i sandkassen, og selvom de nok helst er fri for EU-bureaukratiets grådige politikere og det menneskehav af socialøkonomi der fortsat påføres landes borgere, ja så synes deres skræmmekampagner underligt nok ofte at virke, forudsat nogen altså har tillid til statistikkers antydninger skabt i sandkassen...
Men måske mange briter lige nu virkelig ér bange for at ingen længere vil lege med dem, hvis de skulle finde på at frigøre sig fra et kurrumperet EU, som efterhånden kun dem med økonomiske interesser har tillid til. Ikke desto mindre er vi da fortsat en del der stadig håber at Storbritannien viser sig som det stolte og selvstændige folk vi jo kender fra historien, og altså ikke bider på de åndssvage historier journalister kaster på avisers forsider. For skulle nogen i bare to minutter tænke klart, så sir det vel sig selv at intet land er udelukket fra beslutninger om en fælles fremtid, bare fordi man reducerer sit engagement til ønsket om et EF-samarbejde, hvor det nu engang er lettere selv at afgøre hvem og hvor mange arbejdssøgende man vil tillade i sit land, det er Norge med EØS et udmærket exempel på.
Mange tidligere EU-tilhængere har erkendt den helt ustyrlige korruption i EU, som blev resultatet af den politiske overbygning, der nu bare er en tidskrævende og bekostelig affære for alle skatteborgere. Og der ér ingen udvej, det er bare blevet værre som tiden går. EU har som en domstol lukket sig om sig selv, så ingen længere får sandfærdig information om hvad der i virkeligheden foregår. EU er blevet stedet hvor landes politikere søger til for de enorme livslange pensioners skyld, som skatteborgerne også skal betale. Desuden udviser politikere i vor tid endnu mindre ansvar end tidligere for beslutninger de har et stort ansvar for, de flygter bare til EU, så glemmes alt. Alle lande drukner nu i EU-direktiver, som er egentlige love der er ment at suspendere selvstændige landes suverænitet, nøjagtig som havde man allerede valgt en præsident for staten EU: Deutschland, Deutschland über alles…
Det vil for mange af os være fuldt ud forståeligt hvis Storbritanniens vælgere atter ønsker selv at skabe deres politiske mål, der ingenlunde og aldrig har ekskluderet nogen fra noget samarbejde, for den slags er kun en retorik politikeres pressechefer anvender og som ingen burde tage alvorligt – det er alvorligt nok, at netop den slags mennesker medvirker til at fastholde pivåbne grænser, så flere og flere udlændinge søger arbejde i bl.a. England, hvad der skaber stigende arbejdsløshed og dårligere socialøkonomi. Og den slags problemer kan hverken Storbritannien eller Danmark overlade til det korrumperede EU at løse, for dér har man så rigeligt at gøre med at puste sig op som konger og prinsesser, for i dén illusion at bygge de luftkasteller som borgere i medlemslandene skal betale.
Svært få englændere ville alligevel drømme om at fratage EU-fanatikere retten til at sidde og surmule i sandkassen, for det ér den slags mennesker nu engang bedst til, men sku de nu mærke dette pust af rædselsvækkende realitet på den våde kind, så vil sikkert masser af eksværdige englændere og danskere stå klar med en lille morsom Angela Merkel-krisepakke - hun ka også selv skrive et lille ”anrop”, så synger vi den her for hende:
Rule, Britannia!
Rule, Britannia! Britannia, rule the waves!
Britons never, never, never shall be slaves.
When Britain first, at heaven's command,
Arose from out the azure main,
This was the charter of the land,
And Guardian Angels sang this strain:
(Chorus)
The nations not so blest as thee
Must, in their turn, to tyrants fall,
While thou shalt flourish great and free:
The dread and envy of them all.
(Chorus)
Still more majestic shalt thou rise,
More dreadful from each foreign stroke,
As the loud blast that tears the skies
Serves but to root thy native oak.
(Chorus)
Thee haughty tyrants ne'er shall tame;
All their attempts to bend thee down
Will but arouse thy generous flame,
But work their woe and thy renown.
(Chorus)
To thee belongs the rural reign;
Thy cities shall with commerce shine;
All thine shall be the subject main,
And every shore it circles, thine.
(Chorus)
The Muses, still with freedom found,
Shall to thy happy coasts repair.
Blest isle! with matchless beauty crowned,
And manly hearts to guard the fair.
(Chorus)
Rule, Britannia! Britannia, rule the waves!
Britons never, never, never shall be slaves.
mvh
Simon
|
|
|
|
