|
0
registrerede
31
gæster og
1527
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Ak Ja, sammenknebne øjne i birkebassiner er ingen forårsblomst eller det legende sprut mod himlen fra dybdens majestæter, nærmere som atter at lære at svømme, i en kornsilo, og igrunden poetisk tortur at udsætte blikket for nære ord i det fjerne, men en tankeflugt er jo belejlig snak.
Det minder mig for resten om Marguerite Duras’ ”At skrive”, som udkom på Vandkunsten for ikke så længe siden. Dén må du virkelig blikke, når altså, at du igen har fået syn for sagen, så at sige, for den er da helt og aldeles vidunderbar, eller hvad nu det vidunderlige hedder i disse tider, men er selvfølgelig skrevet for længe siden; ja det kan jeg vist godt tillade mig at skrive, på den tid hvor man havde noget at berette. Den har naturligvis en vis relation til Strindbergs ”Ensam”, i den forstand, at der jo er tale om en ensom proces, en der selvfølgelig ofte udspiller sig med andre næser om ørerne, men uanset: angrib den, når horisonten nærmer sig, ta med bus til Neauphle-le-Chateau og åben vinduerne til torvet med de legende børn udenfor, og hvil ørerne, det kun sjældent rinder fra! Nej, det var ikke en hentydning, nærmere en antydning om vore tider…
Nå, Hr. Højholt har igen ladet høre fra sig, og er det igrunden ikke lidt mærkeligt, jeg mener, sagde han ikke at det nu var slut med det pjat? Men her er han altså igen…
Postscriptum
Natten gik
som en bølge henover en hed strand.
promenadens træer dukker frem ad taagen
kolde, blinkende. – Havet lyser grønt
i solopgangen!
En tærne tumler op
i havstokken, vakler tungt op mod vinden
glider af, drejer paa vingespidsen og stormer ud
med skyggen springende under sig.
(Et øjeblik endnu
saa slukkes mine øjne!)
Byen strækker sig, rød uden solrøg. Havnen
morgenstille, med bassinernes usikre spejl
under ridende skyer.
Hvem er det som rider bort?
- Per Højholt.
Man kan nu forresten godt blie lidt kær i Tafdrup, når hun boltrer sig fri af sig selv og resten af menageriet. Hvor friheden dog er tanketung…
God bedring med de plagsomme små, ja måske ligefrem blå, RM..;)
mvh
Simon
|
|
|
|
