0
registrerede
19
gæster og
1327
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Go'morgen Simon
... og også hej til dig og dine skrivende fingre med ånd i hånd :))
Åh altså, hvor er det herligt at vågne og langsomt få den lidt mørbankede krop til at bevæge sig og de kløende, røde og hævede høfeberøjne hevet fra hinanden, så man i lodret stilling kan se, hvordan forårssolen snart vil kalde ud i lys og luft og have igen i dag ... en fryd er det :))
Og når det at vågne og få øjne så endda også betyder, at man nu er i stand til både at se og læse ord og sætninger og noget af det, der ikke var muligt i aftes med øjnene fulde af birkepollen. Ja, så er det at man virkelig føler sig både begavet, beriget og befriet på én og samme tid og takker derfor Simons flittige fingre nok engang ;))
Jeg har ikke så meget at byde ind med, men du ved jo at jeg nyder den inspiration, du gi'r mig og her kommer så fru Tafdrup med toner af hvalens morgensang og morgenlysets bølgende leg...
Mellem træets udfletninger af stammer, står solen i feberblank dans, fugle synger af genkendt kærlighed. Jeg opfanger bølger af lyd ― grenene vajer rytmisk, reflekser af morgenlys kastes ind over gulvet i fjedrende lysfelter, hvor katten med et blødt bump slår sig ned for at slikke en pote. Jeg er uden for alt, et øre i en fremmed drøm. Jeg er hammer og ambolt, rejser huse parallelforskudt til hjernens arkitektur, tømrer ordene sammen og hører en sprød lyd af vinger, som da jeg lærte at sprætte bøger op, og kunne få kniven mod papiret til at suse som vingeslag gennem stuen … Ser fugle lande på sålbænken til kalejdoskopiske boliger, så tætte, at de kan holde på tankerne ― og på samme tid så permeable, at stjerner og andre drømme vil trænge ind … Vildt gennemskinnelige.
Pia Tafdrup (fra "Hvalernes Paris" 2002)
Morgenhilsner med udsigt til grønningen RoseMarie
|
|
|
|