|
0
registrerede
80
gæster og
1290
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Her et satirisk vers over de hjemlige litterære forhold, det fandtes i Sophus Claussens lille versbog ”Trefoden” – i bogen ”Omkring den litterære café” af Aage Welblund fortælles det, at Claussens versbog var så dunkel og uigennemtrængelig, at selv de der stod ham nær måtte opgive at finde nøglen, og at Claussen selv, der yndede at være lidt gådefuld, smilede meget betydningsfuldt af deres anstrengelser, men aldrig selv røbede ”Trefodens” hemmeligheder - tja, sørme om jeg ka' komme på hvad dette minder mig om! ;)
I nedenstående vers holder den gode digter tydeligvis opgør med ”Bernina-kliken” - Bernina var en såkaldt Schweizercafé hvis kunder hovedsagelig var strøgets mange forretningsfolk samt studenterforeningens liberale fløj, cafélivet i København som sådan, begyndte i 1840’erne med disse Schweizercaféer.
Bogen ”Omkring den litterære café” er morsom og lærerig, måske særlig for dem der holder af at bevæger sig lidt rundt i indre by og i øvrigt interesserer sig byens historie, hvor det jo stadig er muligt for en tørstig sjæl at bevæge sig fra minefelt til minefelt og få sig en kold bajer, uden at få div. teenagebabser i hovedet. Bogen har tillige fine sjove illustrationer af datidens mange litterære, bl.a. Hr. Claussen der her har ordet:
Det aandelige Børstenbinderlaug
i en høj Stue på et Gadehjørne
holder Samråd og Udkig og Vagt
og drikker som Bjørne.
En Skomager holder sit Haandværk i Agt,
det samme gør en Skrædder, en Skinder.
Men ingen kan opæde Litteratur
som en litterær Børstenbinder.
Det aandelige Børstenbinderlaug,
blot ved at kigge paa Gaden
kan kende enhver Frue, der holder Vikar,
og hver ormædt Skønjomfru i Staden.
Men intet bevæger det Børstenbinderlaug
med alle dets Sladderhanke,
som naar en uskyldig og redelig Bog
kommer ind for deres Skranke.
De galer som Haner, de kagler som Høns,
de svinger de fornærmede Koste
og farer rundt fra Avis til Avis
som Mider i fordærvede Oste.
Det aandelige Børstenbinderlaug,
jeg hører det juble og feste …
Vorherre i sin usigelig Kløgt
har indrettet alt paa det bedste:
De rene aander, hvis Tro er så stærk,
dem Herren med Palmer husvaler.
Men til det daarligt bevæbnede Tros –
til dem skabte Herren Sjakaler.
- Sophus Claussen.
mvh
Simon
P.s.: Hvis du læser dette, Ole, synes jeg da det ville være helt hyggeligt, hvis du stak næsen indenfor efter din sildemad med den tilhørende schnøpz.. ;)
|
|
|
|
