|
1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej igen RM..
Tak for herlig musik og numre som man jo kender så godt, en noget anden omgang trut end hvad jeg for tiden hugger af mig…;)
Men apropos kaffen og disse skrøbelige kolber, som jeg husker tilbage fra barndommen og de pludselige brag og rungende eder, der vel også var årsagen til at farmand erstattede vidunderet med en kedelig maskine.
Jeg selv sværger jo til at koge vand i kedel/gryde og smide de glade bønner på hovedet deri, for så når duften under omrøring stiger mig til hovedet og efterlader det forventningsfulde smil, at hælde den ædle drik i en stempelkande, hvor den hviler til næsen vipper utålmodigt – her bruges for øvrigt Cirkel eller Irmas Blå, intet smart ved dét, men selv helt billige bønner løftes på den måde betragteligt opover hvad de ellers ka’ tilbyde.
I det norske bruger flere jeg kender stadig kogemalt – groftmalede bønner, der nærmest ligner små skærver – og koger vand i en stor kedel og hælder, når kaffen bobler op en smule koldt vand deri, hvorefter man så ”hjælper” bønnerne til bunds ved med et fast tag i kedlen at svinge grumset til bunds – det såkaldte ”Bønnesving”, der jo adskiller sig lidt fra det kirkelige selvsving, der også må behandles med sikker hånd..;)
Nej, det ér jo ikke just caféfolkets hippe helse-metode, jeg ved det, men metoden finder man sikkert mange steder rundt om i bygderne, hvor smarte kaffemaskiner og italienske kaffebønner til 140 kr./kg. sikkert bare får en hovedrysten med på vejen og et tilbud om en fornuftig omgang rømmegrød til hovedet – forudsat man altså ikke er én af dem med iPhone i baglommen og 3000 ”venner” på Facebook – hvilket minder mig om Günter Grass, som i et interview om alt fra politik til arbejdsprocesser fortalte om et barnebarn der undrede sig meget over at Bedstefar ikke brugte Facebook, for selv havde han jo mange hundrede venner dér; hvorefter Bedstefar fortalte sit barnebarn, at hvis man har mange hundrede venner på Facebook, ja så har man i realiteten ingen venner!
Jaja, der er i høj grad point til Günter, og dét udlignes ikke med henvisning til hans alder - han lever desværre ikke længere - eller nostalgien omkring den lille Olivetti; for informationsværdien på Facebook stiger jo ikke p.a. hurtigere maskiner, tværtimod tar det værdifulde sin egen tid at skabe, så 1–0 til Olivetti!
Jeg ku’ i øvrigt godt forestille mig han selv lavede kaffe til konen og vennerne på gammeldags manér, hvad man så lægger i det, selv var han jo dedikeret te-drikker og ynder af sælsomme madvaner fra krigsårenes tid, og lavede helt sikkert fortrinlig mad.
I bogen ”Når løget skrælles” fortælles der om morsomme bekendtskaber som krigsfange, hvor en særlig kok underviser de omkringsiddende rumlemaver med i bogstavelig forstand ”himmelske kokkerier”, som ét af mange undervisningstilbud der bag pigtråden. En tids frygtelige oplevelser, leveret af en skulptør med en helt fantastisk knivskarp pen. Har du læst Bliktrommen og Hundeår?
Nå, slutteligt fandt jeg på nettet en lille ode og måske til kaffen – nåh ja, samt et par vitser til humørbarometeret, det er godt nok ved at være koldt, så vi må le os varme…;)
Oh kaffe, du sorte satan, som smiler fra bunden af min kop
Du er en charlatan, som forfører og gør underværker i min krop
Når jeg dufter dig om morgenen, friskbrygget og rund
Mundvandet løber, jeg fører dig til min mund
Suger dig i hulen, og slynger rundt
Gurgler et par gange, og lader mig bondefange
Af din aroma og essens
Altimens
Jeg opdager til min gru
Min manglende omhu
Idet jeg synker
Og småpibende klynker
Den forkerte ske!
Det jo TE!!
- Michael Bonnevie.
En ældre herre sætter sig i kupeen overfor en stærkt tatoveret og ikke helt ung punker, med en abnorm hanekam. Længe kigger de i smug på hinanden, men efter en tid må punkeren bare ud med det:
”Hva’ så, dit gamle fjols, har du da aldrig gjort noget rigtig vildt i hele dit forbistrede lange liv?”
Den ældre herre funderer åbenlyst over konsekvenserne, men beslutter sig omsider for at svare:
”Joh, det har jeg rent faktisk. For en del år siden duskede jeg jo denne høne, og sad netop og tænkte på at du jo ku’ være min søn…”.
*
Her en om praktiseret moral i det off. rum.
Ved himlens porte er en gammel gubbe ved at redegøre for sit liv:
”Jamen, er der da slet ingen gode gerninger, du her ka fremføre?”, spør’ Sct. Peter med dybe furer i panden…
”Joh, såmænd er der så”, svarer gubben, ”jeg sparkede jo for resten en rigtig fæl rocker over skinnebenet, da han forulempede en ældre dame i toget…”
”Hvornår skete det…?” spør’ Sct. Peter, med ansigtet i en stak papirer…
”Årh, for en lille times tid siden…”
*
På den første bænk i kirken, sidder borgmesteren og ser glad og tilfreds ud ved søndagens prædiken, som foretages af hans gode gamle ven. Da præsten pludselig refererer til buddet ”Du må ikke stjæle”, begynder han at sidde uroligt og kigger stjålent om sig med et noget vredladent ansigtsudtryk. Men da buddet ”Du må ikke bedrive hor” lyder fra stolen deroppe, slapper han synligt af igen med et mere venligt smil til de omkringsiddende.
Efter prædiken hiver præsten sin gode ven lidt tilside og spørger ham, hvad der dog var i vejen.
- Joh gamle jas, ser du, da du før talte om det at stjæle, da opdagede jeg sgu’ pludselig at tegnedrengen var pist væk, men da du så talte om hor, ja så huskede jeg jo pludselig hvor det var jeg havde forlagt den…
Bedste hilsner..
Simon
|
|
|
|
