Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Fraværsmusik
hvilke øjne venter,
for hvem skal jeg være båd, forventning,
hvem skal jeg bare … sove for?
det er sprogets klang af forladthed,
som vil tænke, uden for mig,
det lille mørke spættet af verdener,
regnbuers nedslag som tunge viljer,
men over vidder som er helt blinde,
også for sort lys, hvor er
jeg overhovedet nu.
sproget er færdigt, før øret vågner
(Norén)
efter stormen, bløde øjne
og stilheden befolket af skygger,
vindens tilbagetrækning suger dem frem,
træerne gentager samtaler fra i går,
tiden falder langsomt som et mørke,
kredsende og samlende,
jeg må afsted, her bor ingen
alt levet er kendt og mærket,
hver eneste dråbe lys fra den elskede krop
engang følt af øjets finger,
forvandlet til kemisk kendsgerning for altid,
fra begyndelsen til det levedes slutning
står disse ting opstillet i det forgrenede galleri
hvori virkelig tid løber,
de første tegn er utydelige, næsten sorte i det sorte,
de næste uskelnelige, men fulde i anelser,
så kommer figurerne,
dit fortællelige livs hjemsøgere,
til sidst bliver de overtydelige, men færre, så tre, så to,
du alene, du er meget lille, har glemt at tale,
nogen glæder sig over dig,
og fortolker dine træk,
der gives ingen træk,
findes vorten, en
eneste dråbe lys
(ja ja, baglæns)
giver fra sig uden at tilegne sig
handler uden at vente sig noget godt
når han er færdig med noget holder han ikke fast på det
og fordi han ikke holder fast på det
bliver det stående
(Tao)
- Per Aage Brandt.
Jerusalem
Vinteren er her. Den bliver hård.
Det sner med nummerplader, maskinpistoler,
bomber, identitetskort, lange stave, angst
og hovmod, fingre, skrift. Alt er besat.
Hvornår kommer den store nye imam og rabbi og
knytter fremtids blomstertæppe af fortids glemsel?
lyd rytme grammatik
syntaks der er stærk nok til at kunne bære mening
og betydning
Et tæppe der kan brænde uden at smelte
bare strøm og tryk af ubegrænset styrke
over afgrunden
- Peter Laugesen.
mvh
Simon
|
|
