0
registrerede
35
gæster og
1484
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej Simon
Åh ja, Tom Kristensens digt "Angst" er genkendelse og derfor ret så forløsende at læse. Jeg kan såmænd selv genkende både følelsen af afmagten og angsten, men på samme tid også følelsen af længslen, som i sidste ende kan få håbet til at spire og gi' en modet til at overvinde det umulige og uovervindelige. Der er kun ét at gøre ... her med en anden Christensen, dog med Ch :))
Det eneste vi har. Det eneste vi har at gøre. Det eneste vi har at gøre for hinanden er at sige det, som det er: Jeg er bange.
At stå ved det, som det er - være bange. Overvinde angsten med angst, og senere overvinde angsten - for at kunne meddele andre om sin overvundne angst
(Inger Christensen: Det, 1969)
"... sin overvundne angst" ja, og derfor er min fortsættelse her (og der) også med Inger Christensens ord fra "Hemmelighedstilstanden" :
Når vi nu er sådan indrettet, at vi tænker på noget, som ligger uden for alt det, vi ellers tænker på som et eller andet uden for alt det, vi kender. Er det måske fordi dagen og lyset aldrig rigtig kan give slip på os? Fordi vi er lysets børn, som der uden tvivl står i en salme. Fordi simpelthen, mere indlysende end alt, dagen begynder midt om natten. Eller dagen fortsætter bare gennem natten, ind gennem vore drømme, hvor der altid er så meget lys, at vi kan se, hvad der foregår. Og når vi vågner, må vi konstatere, at dagen har været i gang hele natten, og at det hele af sig selv er gået videre. Så natten er bare dagens begyndelse, ligesom vinteren er årets begyndelse. Og hvad enten man er en løgplante under sneen eller et barn i sin seng, så kan lyset altid trænge ind, så længe vi lever. Og så længe vi lever, kan det heller aldrig tænkes, væk, lyset.
Det her er da håb og livsmod, så det batter og rykker :)) Og så tilbage til Tom, Thurø og Bjørnvig :)) Nej, den er endnu ikke ankommet her til matriklen men den er bestilt, og det sammen med Blixen og Bjørnvig. Sidste bestilling har jeg modtaget, Sylvia Plath og så var der også lige Nis Petersens samlede, der røg med i samme ombæring :)) Den digtsamling af Nis P, jeg selv havde stående, var ikke de samlede, men kun de udvalgte.
Jeg har dog begge bøger tilgode, der har ikke været overskud til meget læsning. Det har været lytningens tid her på det sidste, men det har såmænd også været godt og berigende for mig :))
"Og hvad enten man er en løgplante under sneen eller et barn i sin seng, så kan lyset altid trænge ind". Hvilke herlige ord at ta' med sig ud i livet. Lys og Livsmod ...
Lyse modige novembertanker RoseMarie
|
|
|
|