1
registreret Arne Thomsen
84
gæster og
1064
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej igen Simon
Ja, når du siger JAC, så siger jeg Borum :)) her hvor han som JAC også skriver til kvinden og kærligheden i sit liv.
Mit liv
Jeg følger mit liv hen over alle afgrunde forfølger mit liv forføres af mit liv til større dristighed end jeg kan stå ved jeg kryber med mit liv ind under bjergene mit liv har sin rede derinde
Mit liv råber mig ind til sig og jeg stryger dets blinde pels med min lille latter hør den jeg kanter mig ud og ind mellem mit livs dage jeg aflæser på hudens skærm den daglige afstand til livet
Blåfrosne sygelige lillebitte liv kom jeg har ondt af dig varm dig jeg har opgivet al forfølgelse jorden er mig for tryg bombarder mig med liv jeg vil ikke beskyttes kast livsbomben midt i mit kød
Jeg er stadigvæk angst og vejløs jeg har endnu ingen oprydning foretaget i det støvgrå kontor hvor jeg bor men jeg længes og jeg ånder og jeg åh hold kæft brug mig op elsk mig hører du
*
Til Inger 16.1.65
Man giver mig grænser, man rækker mig midtpunkter og periferier. Men i virkeligheden eet eneste og uudstrakt. Hvergang du nærmer dig er jeg lidt nærmere. Hvergang en af os vender sig bort bliver en sol et sted sort. I lokker mig ind, I lukker mig ude. Men i virkeligheden er virkeligheden det som ikke kan rummes. Herregud, tænk dog på hvad et menneske er. Hvor lidt, hvor ringe, hvor blodfattigt og snart borte. Du snører mig ind, jeg løser dig fri og vi danser ja danser og det er godt og der er stjerner. Men tænk dog på hvor langt endnu. Se, tag oppå neglen blot eet sekund, kan du se, overskue det? Jeg snører dig ind, du løser mig fri og vi synker og hvilen er god. Kom du nærmeste nærmere endnu. Men i virkeligheden er vi altid (udentid) hvor vi er. Hører du! Hvor er du? Det er mørkt og det er sneslud og der er sølvmåne og menneskeånde. Herregud hvor meget verden et menneske indsuger udstøder. Hvergang du trækker vejret ér jeg hos dig. Dans som vi danser, brænd dette ord. Men i virkeligheden er vi ild luft vand og jord.
Hilsner i dagslys RoseMarie
|
|
|
|