1
registreret
(1 usynlig),
64
gæster og
936
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
P.S.
Det tabte blad
Der levede en gejstlig mand, han var så klog, så klog, han kendte hele biblen, men særligt mosebog. Dog fandtes der en paragraf i lovens dunkle skød, en paragraf, som præsten ikke vidste, hvad betød. (I parentes bemærket stod den mellem 7 og 5, og den er vist til dels bekendt af mer’ end een af Dem).
Der levede et pigebarn, hun var så sød, så sød, hun skulde hale guldkorn frem af katekismens skød. Desværre manglede et blad i hendes eksemplar; men præsten skændte ikke, for han var så rar, så rar. Tilfældigt var det 6’te paragraf i mose lov, men resten var vel mer’ end nok for pigebørns behov.
Den lille skælm forelsked’ sig i præstens liberi, og præsten skændte ikke, for han var ret fordomsfri. Når han siden gik aftentur forbi den lilles hi og så et gammelt fuglebur med en lille irisk i: så vidste han, at køkkentrappen stadig var fri og ilede på letten fod til tøsens sakristi.
Så bad de vistnok aftenbøn en times tid eller to hvorpå Herrens tjener sa’ godnat og gik til ro. Men tiden løb, og præsten gik en dag sin vante tur. - - - - - og så to stykker fjerkræ i det gamle fuglebur. ˶Hva’ satan,̋ tænkte præsten, ˶så er trappen ikke fri, nu smøger jeg s’gu kraven op og skynder mig forbi.̋
Nå, siden er det mig fortalt af et får i præstens fold: at præsten tog det sidste blad, hun havde i behold. Det var vistnok et figenblad, en nyttig lille urt for den, der ikke ønsker tvende dyr i fuglebur’t. Forøvrigt skal hans fromhed ikke nemme slet så tungt, i hvert fald har han overvundet lovens døde punkt.
- Nis Petersen.
mvh Simon
|
|
|
|