0
registrerede
35
gæster og
1484
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Morn’ i kaffen RM.. ;)
Ja nu ved jeg jo godt, at du – når klorofylet ikke inspiceres – just er taget på efterårsferie i nys erhvervet poesi, og almindelig høflighed er derfor ikke at forstyrre, hvorfor jeg altså nøjes med at rette min egen strittende pegefinger mod selve fortsættelsen af interviewet/filmen ”Højholt”, idet jeg pt. bader i de ”Udsatte egne – det er mig”, som bogen naturligvis måtte hedde. Dén må du hygge dig med, når bilen atter skal ud og galopere og du trænger til udsættelse – filmen er fra ’96, bogen fra ’98 – et århundrede jeg af forskellige årsager syntes bedre om.
I indledningen til Højholts ”Praksis 4: Lynmuseet og andre blindgyder”, ser øjet flg. text:
”Lige siden han var barn havde han været tryg ved blindgyder, disse ufordægtige, indladende steder som er lutter opfyldelse, hvor ingen forventninger tynger hjertet og ingen udveje lokker det, hvor man een gang for alle er faret vild og trygt bebor sin vildfarelse. Blindgyden er alle labyrinters regel, moderskødet hvorfra kun en fødsel fører, den kvindelige favn hvor alle gestus er foreløbige, dødelige og endeløse.” Måske alligevel Minotauros stadig er indespærret i Deadalus labyrint, dér i Knossos…;)
God søndag og læselyst! Simon
|
|
|
|