|
0
registrerede
8
gæster og
180
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej i månenatten, RM…;)
Genså forleden programmet ”Noget om Halfdan”, der skaber en sær fornemmelse af at stå i vejen midt i en blodåre, alt imens livets reminiscenser ryddes af vejen og bæres ud i haven, og mindedes snakke her på debatten om de gamle oder og spørgsmål til poesiens muligheder i og for mennesket og samfundet, noget i retning af Wallace Stevens forkyndelse af forholdet mellem dens eksistens som kunstform og vores eksistens som samfundsborgere; men relationen mellem Halfdan Rasmussen og ”de lånte øjne” er jo i filmen så personlig åbenbar og smuk, som kun han kunne sige det, og den ka jo også være så meget, ja måske endog skabe en smule orden i det der lagres os, forholdet mellem en ydre virkeligheds påvirkninger og et følsomt indre.
Nobelpristageren Seamus Heaney, der pludselig døde for et par år siden, skrev: ”Jeg værdsætter med andre ord poesien, fordi den er sig selv, og fordi den er en hjælp, fordi den er i stand til at skabe en flydende og livgivende forbindelse mellem sindets centrum og dets ydre omkreds” – til sin kone sagde han kort før sin død, ’Noli timere’ (vær ikke bange) –
og fra digtsamlingen Human Chain (2010), dette:
The door was open and the house was dark’
in memory of David Hammond
The door was open and the house was dark
Wherefore I called his name, although I knew
The answer this time would be silence
That kept me standing listening while it grew
Backwards and down and out into the street
Where as I’d entered (I remember now)
The streetlamps too were out.
I felt, for the first time there and then, a stranger,
Intruder almost, wanting to take flight
Yet well aware that here there was no danger,
Only withdrawal, a not unwelcoming
Emptiness, as in a midnight hangar
On an overgrown airfield in late summer.
*
Den 2½ meter høje tandfe med skæg og gule tænder, står så ganske absolut som mit udtryk for ubehaget ved at ligge dér og glo ret op i et par blødskudte øjne og til overpris, deri har du så ganske ret – liggende dér, føler man sig jo ikke akkurat som Seamus Heaneys Beowulf, måske snarere som Halfdans strube, når snakken kommer ind på ungdomsvennen Morten Nielsen. Pjat tilside, de er selvfølgelig gode at ha’, tigerdyrene dér, selv om de velsagtens ku skære en tredjedel eller mere af prisen.
Ha en god weekend RM ;)
Simon
|
|
|
|
