|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Inger Christensen, ja ... :))
Altid kan hun sige mig noget og som regel noget dejligt, som gør glæden ved livet en lille tand større og dybere :))
Hun må være mange nye danske poeters "mor" og inspiration?
Og lad os bare fortsætte sådan, liggende på ryggen med ansigtet og øjnene vendt mod himlen og skyerne :)) her med Henrik S. Holck fra "Vi må være som alt".
SKYBILLEDE
næsten udviskede
skyers
drift
disse sejl
over himlen
sart og gennemsigtig
dis
og næsten udviskede
skyers
blottede drømeksistenser
over himlen
som de tidlige morgendyr
mod livsbegyndelse
sart blå og gennemsigtig
dis
over forkroppede tanker
under vindrejserne
her og her og her
næsten udvisket
de indbyrdes forhold
svævende
sart blåt
næsten borte hvidt
gående fjernere
over himlen
en ufornægtelig samforståelse
og
denne
denne sarthed
i det hele
Og herefter må vi vende os om og la' blikket søge mod havet for at følges med Holcks poesi imellem os :))
SOM ALT
som åbent morgenhav
skal vi ses
når vi træder ind i lyset
der skal bringe sig
fordi vi og alt andet
er tilsigtet
solunivers af skabelse
mellem livstilstandens
begyndelse og slutning
som alt
ja som alt skal vi beskues
af vore indre legemer
når vi går ind i dette hvide rum
hvor murværket endnu ikke
er revnet
og vi skal videreførelsen
af det vendte syn
når alt går sammen
og det ene er som følge af det andet
vindene må os
og særlig lyset i solunivers
spændt som hud over træerne
som vi skal omfavne
og genkende som dele af vore bevidstheder
som åbent morgenhav
skal vi beskues
ikke tungt og ikke bortbølgende
men blotlagt i en levenhed
strakt frem som snegleøjne
Jeg ved ikke, hvordan det er med dig, men når jeg læser Holck, så banker mit hjerte lidt hurtigere og åndedrættet bli'r en smule dybere :)))))
Ha' en herlig dag, gerne både med puls og vejrtrækning :)))
RoseMarie
|
|
|
|
