1
registreret
(1 usynlig),
64
gæster og
936
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Go'morgen Simon
... og tak for ord og indsigt i poesiens og myternes verden. Det er berigende og til stor inspiration og nydelse at blive håndfodret med godbidder og overkryddere :))))))
Jeg var forleden forbi bogreolen i en genbrugsbutik, hvor jeg fandt flere digtsamlinger, både af ældre og nyere årgang og deriblandt Erik Knudsens "Forsøg på at gå" fra 1978.
En samling korte digte om det at skrive, om at gå i stå og om at finde inspirationen og ordene igen. Her får du nogle stykker, og hvorfor ikke begynde bagfra med bogens sidste digt ... :))
Begyndelse
Jeg sidder med blyant og papir Jeg er klar Diktér!
Sig noget barndom sig noget fjerne tid slyng mig ned i det der var og jeg vil se den jeg er Nu Den jeg kan blive når lyset udenfor og lyset i mig falder sammen i ét punkt.
*
Metode
Bring dig selv i en situation hvor du kan skrive Det er et spørgsmål om indstilling og lydhørhed Se, så det går helt ned i fodsålerne Tænk, så det danser for dine øjne og find så de ord der forbinder.
*
Stilhed
Min papirkurv er fuld af krøllede manuskripter En let knitren - det er de kasserede vers der ber om nyt liv.
*
Bøn om forståelse
Kammerater, undskyld jeg skuffer jer med mit ævl Hvad jeg ville sige ved jeg godt Men det blev væk. Jeg blev væk, jeg er inde i en dårlig periode Jeg har prøvet at ta mig sammen Men min kone siger: Slap af Du er hverken Jesus eller Marx Det må jeg så leve med.
*
Arbejdet
Det er godt at komponere sætte sammen i et mønster
give mening, skabe sprog af alt det gods der skyller ind på stranden.
*
Adspredt at se det hele
Hvor poeter vandrer er der en tendens til kilder til olielamper til solopgange, sten Der skyder bjergbestigelsker op
Der står et lysthus på den bare mark
Hvor poeter vandrer.
*
Vintergæk i sne
Digtet du ikke kunne skrive i går står i dag på papiret.
Nå, nu må morgenkaffen brygges og morgenrunden i haven gås i den friske og kølige septembermorgenluft ...
Sensommerlige septemberhilsner fra RoseMarie
|
|
|
|