1
registreret Arne Thomsen
84
gæster og
1064
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Godmorgen RM..
Etiketter flagrer jo rundt i affekterede forfattermiljøer, og en forfatter der forholder sig indifferent til den følsomme modtagelse af sin kritik, får hurtigt ryggen broderet. Lige udover den etablerede elefant var en disciplineret producent af et velsmurt maskineri, forventedes det konsekvent at han præsterede det usædvanlige. Han modtog sit skrald på den bekostning. Jeg betvivler den sure gamling, der vel snarere forstod at vende etiketten til egen fordel, som den gemytlige autoritet, der stillede visse håndværksmæssige krav indenfor sit fag – folk var jo bange for ham, eller historierne om ham, særlig journalister med overfladekendskab, men heller ikke tro kommer der særlig meget Rifbjerg ud af. Ka’ du huske mødet mellem Kim Larsen og Rifbjerg på tv, begge lige fandenivoldske karakterer, der gav fanden i hinandens status, hvorfor der lige netop ku’ snakkes lyrik og uden røde næser – kontra kendisser, der er lige ved at slikke hinanden ihjel for åben skærm. Det var skide godt, men varede kort – der skulle jo være plads til ”nyheder” og genudsendelserne… Vi har desværre ikke længere litteratur i dansk tv, eller radioen, og det er en skam. I hvert fald til den pris DR koster. Det har man i Sverige og Tyskland, men dér har man selvfølgelig også en kulturdebat, og betaler i øvrigt ikke for journalisters, ja jeg er lige ved at sige, signe de miroir…
Nå, men her lidt mer morgenkaffelyrik, fra ham hertugen med hængemulen..;)
FILM
Der er de blide dage mens vi staar i kø som alle tiders spraglede stakit med hjerter der suser rundt i spænding som vaskemaskiner – billet til liv og heltedød, 35 øre over hele salen.
Vi kan vel raabe! Pas paa, mand, pas dog paa der staar een bag ved dig med en kniv. Men vi maa dø og slaas og dø mindst 100 gange slagtes man først under damptog siden mod en mur i fransk Marokko men saligst dog halvanden sømil nord for Blaavands Huk.
Der er eddermamer gas i hatten og mens Sir Riddlespook beføler indianerpigens ryg med fugtig haand skal 34 smaa stakitmænd ud og tisse. Goddag til dig, du store livsanskuelse hallo du nye verdensbillede. En verden sort og hvid i mer end een forstand.
Nu gaar vi hjem med store hatte og en ladt pistol og raaber smarte ord hains sjup, sjad ob og denslags ting.
Nu vokser styrken i vor nissesjæl hver enkelt vil nu dø som tapper mand og kysse damerne som man jo skal.
Det toner fuldt i vore smalle barme som flag i modvind og Kong Christian. Vi gaar forsigtigt hjem for hele suset og det frie liv er saa forunderligt og sart i den brune papirspose af en sjæl vi mindreaarige er forsynet med.
- Klaus Rifbjerg, Under vejr med mig selv.
Ja man får sgu helt lyst til at nisse med, lege cowboys og indianere med bue og pil og lasso og knive og skydere – mon politiet tror på nisser, eller arresteres vi for terror og for at binde en køn plante som dig til træet og rende rundt og sige ugh-ugh? Se, dét var jo straks lidt andre grejer end himmelnisseriet, morn’ morn’…;)
mvh Simon
|
|
|
|