0
registrerede
80
gæster og
1290
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
P.p.S.
Mellem skygger
Og jeg var barn! Og det er længe siden jeg stod med solen i min hånd og lo. Men jeg kan huske årene, hvor tiden bar mine byrder og lod livet gro.
Og jeg var tryg, som lå jeg nær det hjerte, der sang mod mit før livet lod mig gå igennem livets port af fryd og smerte, og gav mig denne jord at vandre på.
Jeg husker blot et strejf af lys og skygge. Et køligt rum. En tåge, stor og mild. Og sidenhen tog livet til at bygge det lyse ler mit liv var bundet til.
Det blev min lod at flygte fra en kvinde, at blive frugt af frugt på livets træ. Og derfor går jeg flygtende herinde imellem skyggerne af livets knæ.
Men sover jeg i kvindens lyse arme, (som barnet før der flygter fra sin mor) da løsner skyggerne der bundne varme, forladt af tanke, lyd og tomme ord.
Min tanke ved, at ingen gir tilbage den fred og tryghed ingen hånd har mødt. Men drømmen griber efter nye dage, hvor liv er fred som før alt liv blev født.
Skænk mig den fred, som hjertet aldrig kendte. Giv mig den tro, som aldrig søgte læ. Og jeg vil knæle for hvert bål du tændte i skyggen mellem livets lyse knæ.
- Halfdan Rasmussen, Paa knæ for livet, 1948.
mvh Simon
|
|
|
|