1
registreret Arne Thomsen
79
gæster og
114
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Morn’ RM…
Her lidt flere af Bennys vidunderlige billeder:
I den amerikanske uafhængighedserklæring står der: … at alle mennesker er skabt lige … Det er jeg enig i. Men hvordan realiserer man denne ædle idé? I Danmark har vi allerede løst problemet på vor egen måde.
LIGHED
Og ingen mennesker er mindreværdige At nogen føler sig mindreværdige og føler andre som mereværdige skyldes for det meste at de der føler sig mereværdige får andre til at føle sig mindreværdige At få andre til at føle sig mindreværdige må betragtes som mindreværdigt så derfor må de der betragter sig selv som mereværdige og betragter de andre som mindreværdige selv betragtes som mindreværdige Men hvis alle må betragtes som mindreværdige kan betegnelsen ikke bruges mere derfor er der ingen mindreværdige mere her i reservatet.
- Benny Andersen * P.s.: Her er det, at man må sprinte hen på bib. og låne ”Verdensborger i Danmark, og andre digte om danskere”, for ved selvsyn at se den fine illustration af borgerne i reservatet! *
Jeg ka rigtig godt lide ”Det sidste Øh”, en billedmusik der udskiller sig, her to eksempler:
LYSESLUKKER
Hvem har rodet i mine problemer Hvem har brugt mine hæmninger uden at hænge dem på plads igen Jeg er tre måneder bagud med fortvivlelsen og alligevel flyder det med livsmod over det hele og hvor er min faste hånd som ellers sidder så løst kan man nu ikke engang ha sin vanvare i fred Kom lige herhen du har noget i den ene mundvig lykke eller glæde eller sådan noget stads nej ikke der ja der ja sådan må jeg lige se ja nu er det vist væk.
*
OVERBEFUGLING
Vinter. Gammelt brød til fuglene. Skovspurve. Solsorte. Enkelte bogfinker. Næste dag indkøb af solsikkefrø og vildfugleblanding. Mejseringe. Fuglebræt. Flæskesvær. Hirsekolber. Spæk. Rester. Kage. Notér: Grønirisk, gulspurv, dompap. Rødhals. Stadig vinter. Stadig strandfugle. Notér: Flagspætte, kærnebider, kvækerfinke, kornværling. Et par fasaner nærmer sig. Foråret nærmer sig. Snart kommer stær, fluesnapper, rødstjært, gransanger, en filial må oprettes på den anden side af huset så ingen skal vente for længe. Stadig stigende trængsel kødben hænges op franskbrød og rundstykker klemmes fast i grenkløfter straks efter morgenkaffen senere før morgenkaffen kan ikke springe fra nu stadig interesseret i at betragte dem men har snart ikke tid til det for at købe ind til dem. Ude fra det åbne en spurvehøg. Sætter sig på bagerste række i udkanten af hegnet men kan ikke komme til for tætte grene glider bort på lave vinger med næppe en antydning af bevægelser. Vi har berøvet den en sikker indtægtskilde ved at trække alle oplandets små fugle hid ved at gribe ind i naturens orden som ellers ville have udvalgt de levedygtige, måske en fjerdedel og kasseret resten den rest som vi har holdt liv i og som inden længe ikke har redemuligheder nok hvorfor vi som de ansvarlige må lave adskillige redekasser så de trygt kan formere sig d.v.s. blive mange flere at holde liv i til næste år altså må der skæres ned på mit eget forbrug for at få råd til så rigt et fugleliv anskaffes en trillebør til fodertransport hele grunden lægges ud til et stort foderbræt hvordan stoppe jernspurv vipstjært hvordan korsnæb stillids sjagger sommetider drømmer jeg allike lærke at dette er vellevned vil bibringe vibe stork gøg bil krikand vil bibringe terne klyde vil bibringe fuglene velfærdssymptomer fedme stress forkalkning trombose hæmorroider skovdue svale hjejle i drømme fører jeg nøddekrige sølvmåge i drømme fører jeg forhandlinger med spurvehøg skade kat men kun i hejrer traner gærdesmutter kun i drømme for vildgæs drosler vandstær for jeg hornugle råge for inderst inde silkehale nej yderst ude holder gulbug bastardnattergal holder jeg inderligt yderligt af natteravn havørn nej kolibri pelikan holder troldand lappedykker knopsvane har ikke noget mod tværtimod regnspove jeg elsker blishøns vejrhane pingvin man kommer ikke uden om fuglekonge rørdrum kom bare kalkungrib mursejler vendehals jeg kan alligevel ikke undvære peberfugl kakadue men prøv at bekkasin prøv påfugl træskonæb albatros prøv at forstå hvis jeg en dag stikker hovedet i strudsen.
- Benny Andersen, Det sidste Øh, 1969.
*
Tror det var i 82 jeg læste en helt fantastisk historie af William Wharton der hedder ”Birdy”, som jeg flere gange blev mindet om, mens jeg lod mig overbefugle. Den findes også som film. God weekend dér..;)
mvh Simon
|
|
|
|