annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
September Rødhus strand
Hvem er online?
0 registrerede 35 gæster og 1484 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet

Hej RM..

Her lidt tankeguld fra bogen ’Der brænder en ild’ (1945), i stearinlysets skær fra dagen derpå, hvor fødder store som små stod ved hinanden i Mindelunden og betænkte og sang for de venner og landsmænd, der side ved side blev tvunget i jorden.
’Der brænder en ild’, byder på så mange stærke tankebilleder fra store forfattere og digtere kun 70 år tilbage, øjeblikke der synes at tilhøre en anden verden, men sådan er det langt fra…
I samme bog finder man Martin A. Hansens samvittighedstunge ”Dialog om drab og ansvar”, som nok er værd at læse!

Ingen skal flygte herfra

Husk da for Fanden
naar du vaagner og med Øjnene søger Sollyset,
at nu vaagner de ogsaa
paa Hospitalerne og i Fængslerne og at se Solen
nu stryger forgæves henover den lukkede Jord
paa Kirkegaardene –

Store, naive unge Mand,
husk dem! Men lad vær og syng,
tankeløst og for Farveforskellens Skyld
om denne Elendighed
paa Baggrund af hvilket dit Liv er dybt og lyst.
Hvem har sagt dig, du skulle høre til de udvalgte,
ha’ en Stribe Sol nedover Øjnene
og se og se –

Vov ikke at synge Ordene mit Liv
og hvisk ikke Ordet Død –
en Kugle til dig
ligger måske i en Produktionsplan, en Fabrik,
et Værelse, en Skuffe, et Magasin, et Pistolløb –
Og hvordan med din Hjerne –
den fungerer tungt og smerteligt.
Den må overvinde Modstand
hvergang den vil fastholde –
denne Smuldren i din Hjerne,
som du ikke tør tænke på
hvad er den?

Morgenen kommer alle Steder
Ogsaa over et Gittervindu paa et Hospital.
Hvor tør du synge om kommende Arbejdslykke?
Din Kammerat,
der nu er vaagnet i sin Sengs snehvide Helvede
til en oppegående Dag,
hvor han har Ret til at færdes paa en Linoleumsgang –
din Kammerat, der ikke kan arbejde,
fordi der ligger Baand om hans Hænder,
og fordi hans stærke Hjerne forvitrer,
og han er forfulgt –

I var fælles om et Stykke Ungdom.
Skiture i Hammer Bakker.
Fulde ved Studentereksamen.
Sammen i lunken Foraarsregn over Vejene til Fjorden.
Nu vaagner han sammen med andre Mænd
– hver sit rektangulære snehvide Helvedes Forgaard –
Sløvhed, gennemtrukket af pludselig hvirvlende Angst.
I delte et stykke Ungdom.
Selvom ingen har hinandens Fortrolighed,
kan nogen le ad de samme Ting.
Han er alene, husk ham!
Tør du strække dig i Solen?

Husk din anden Ven, fra Aftnerne her,
det lange, regnende Efteraarsmørke, I gik i,
han talte nervøst om sine egne Vers,
(sine egne Ting, stadig sine egne,)
den samme usikre, kraftige Stemme som din.
Hans blege, klodsede Ansigt, de tunge Øjne
og de desperate Vaabenhænder, som kun skrev Vers.

Tyve Aar gammel og alene i en Lejlighed,
kvælende hed af Sommer, var han tre Døgn om at dø.
Hvordan tør du skrive Døden –
Der var et koldt Rum om dig, den dag for 3 Aar siden,
men hvem var det, der blev stiv i Munden,
og hvem var det, de vaskede
de ligeglade hvidklædte Koner?

Naive! … Døden –
din angst … Ordene har et frygteligt
Indhold du ikke kender. Gaar der en dunkel Rytme
af dit haarde, dumme Blod igennem dem?
De er ingenting.
Et Ord forstaar man,
naar det falder paa én som en Dom.
Første og sidste Gang.

Du vaagner hver Morgen under Tagene,
Solen rammer dine Bøger,
der er aabne hvide Fortove, Foraarstrær,
Ismejeri og Langelinje –
din Glæde gaar på tynd Is.
Mennesker er skrøbelige,
Livet omgaas dem med Haarde Hænder,
nogen gaar vild en Formiddag, ind i Kulden,
Feber og dunkende Hovedpine, Lyset er saa stærkt,
at en lurende Stribe Rædsel
lige kan kaste sin Skygge –
andre bærer hver Dag
en ny Del Indhold
til Ordene, der skal slaa dem
i de sidste Ord –
nu dør jeg.

I Dag ved du noget, og er bange.
Hvor jeg ler ad dig, naar du har tænkt det
og ringer til en og pudser dine Sko
og tror, du kan flygte til nogen, en Mund, en Arm –
en kælen Flugt!
Men ingen skal flygte herfra …

Det er kun en blind Mand,
der smiler og stryger med Haanden over Græsset,
paa et Hovedpandested.
Den der kan se,
husker ikke Græsset,
men staar med Blikket og kan mærke
Rebets kolde, kvælende
Ryk, der skal brække
Halshvirvelen –

- Morten Nielsen.

mvh
Simon
Seneste indlæg
Lys
af Anonym
12/03/2025 12:54
Ramadan
af somo
11/03/2025 13:12
Hvad er meningen?
af Hanskrist
05/03/2025 10:46
Den religiøse spirituelle dimension
af Hanskrist
04/03/2025 19:19
Vigtige præciseringer
af somo
27/02/2025 18:20
Nyheder fra DR
LA nedlægger ikke længere veto mod kvi..
12/03/2025 13:40
Færre tog mellem Odense og Fredericia f..
12/03/2025 13:01
Fordobling i virksomheder, der bruger ku..
12/03/2025 13:01
Nu skal politiet undersøges for 'vask' ..
12/03/2025 12:20
Peugeot-ejere modtager advarselsbrev: Bi..
12/03/2025 12:08
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Janni Rees bog skal fjernes fra hylderne
12/03/2025 11:40
Fængslet i knap 15 måneder: Sigtelse m..
12/03/2025 11:32
Liberal Alliance trækker veto mod kvind..
12/03/2025 11:17
Kilde melder om canadisk modsvar for mil..
12/03/2025 11:11
Nu tygger Kreml på Trumps forslag om at..
12/03/2025 11:00