|
0
registrerede
82
gæster og
1072
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Go'morgen Simon
Så er det næsten ved at være hverdag igen ... og hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen. ;)
Jeg kan ikke huske, om vi har haft hverdagsdigtet oppe og vende her i Mellemrummet, men her kommer det i hvert fald, "Hyldest til hverdagen" af Dan Tùrell :
Jeg holder af hverdagen
Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter
Morgenkyssene
Postens smæld i entréen
Kaffelugten
Den rituelle vandring til købmanden om hjørnet efter mælk, cigaretter, aviser -
Jeg holder af hverdagen
Selv gennem alle dens irritationer
Bussen der skramler udenfor på gaden
Telefonen der uafladelig forstyrrer det smukkeste, blankeste stillestående ingenting i mit akvarium
Fuglene der pipper fra deres bur
Den gamle nabo der ser forbi
Ungen der skal hentes i børnehaven netop som man er kommet i gang
Den konstante indkøbsliste i jakkelommen
med sine faste krav om kød, kartofler, kaffe og kiks
Den lille hurtige på den lokale
når vil alle sammen mødes med indkøbsposer og tørrer sved af panderne -
Jeg holder af hverdagen
Dagsordenen
Også den biologiske
De uundgåelige procedurer i badet og på toilettet
Den obligatoriske barbermaskine
De breve der skal skrives
Huslejeopkrævningen
Afstemningen af checkheftet
Opvasken
Erkendelsen af at være udgået for bleer eller tape -
Jeg holder af hverdagen
Ikke i modsætning til fest og farver, tjald og balfaldera
Det skal til
med alle sine efterladte slagger
Så meget usagt og tilnærmelsesvist
vævende og hængende i luften bagefter
Som en art psykiske tømmermænd
Kun hverdagens morgenkaffe kan kurere -
Fint nok med fester! Al plads for euforien!
Lad de tusinde perler boble!
Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig
i hvilens og hverdagens seng
til den kendte og alligevel ikke så kendte samme udsigt
Jeg holder af hverdagen
Jeg er vild med den
Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen
Jeg holder stinkende meget af hverdagen
Forløsende er det ... og befriende, og et godt digt med et kig ind i det nye år ... oh yeah ;)
https://www.youtube.com/watch?v=77jiPMXR3Aw
Mere nytår og mere Jac :
NU GÅR DET IMOD LYSERE SIND
Nu måber solen igen sin tid på os,
cirka fire sekunder.
Vi skal drages igen, undskylde hovmod,
måske fatte os.
Jeg fatter iver, to morgenaviser,
og katten i vindueskarmen.
Senere måske kaffe, og fastelavnsplaner,
alle tilsnittet normalitet.
Men du bliver liggende,
al denne nysgerrighed er gennemtænkt.
Og så nyder du min morgennikotin,
du når aldrig tanken om uro.
Og så pludselig kommer dagen,
hvor vi går i trav som vekselstjerner.
Vi kan være enige om undren, det seende,
men nænsomheden holdt altid.
*
VORES MORGENØJNE ER I SOLSORTENE
Solsortene står med anstand, silkebenstynde,
og vejrer vinduerne.
En smule oppustede i de barberede buske,
men de har lyssmæld i næbbene.
Kors i røven, hvor vejret er gråt,
kun piberøgen slår et trip på smagstungen.
Og så kaffen, den trevlede hørmer,
den giver lidt mavekneb og opvakt opvågnen.
Hov, hov, Bille, så er det kurvetid,
min middagslur står stadig til trone.
Flyd nu bare ud i eftermiddagen,
vi driller videre senere, undres igen.
Nu kan man ikke falde til ro igen,
der er naboskrig og utilfredshed i stortråd.
Det var ikke det mørke jeg ønskede, sådan nogle fattigrøvsbukser,
med papirrøv.
Fuglene drager med tusmørket, imens træet bæres ud,
nu skal højtiden stå i ild.
Satme, satme, aldrig mere, sikke dog en lømmeltak,
men nu kan I skrige i kulden.
Duften af mad plejer at lindre,
sætter først kommaet og siden et punktum.
Så bliver der ro i et par dage,
men så får vi nytårshimmel og brækkede snuder.
*
FLOT OS SÅ MED HATTE, BRILLER OG COGNACFARVER
Så blev det igen tid til at skifte årstal,
at sætte hinanden bløde blålys.
Og vi rækker til hinanden,
ja, nogle skifter partnere et døgns tid, og fortryder.
Men indtil videre, alt er fryd og gammen,
bag maskerne er vi så frie.
Og glassene fritter os ud på helt åbent vand,
endnu husker vi anstændigheden.
Under dessertvinen kommer der pludselig slag i sproget,
nogen ved ikke bedre.
Men måske er der også viden i potteskår,
er det lynet, slap nu lidt i lynlåsen.
Lad os få svineriet på bordet, whisky og calva til kaffen,
og flabethederne, tak.
Den nytårstale må Prinsen have skrevet,
for vi forstod ikke en døjt, vinrabalder.
Nu springer vi alle over hvor gærdet er lavest,
uterlige gæster i vores parnas.
Uterlige biler på bankens palet,
men de står derude i angst for krudt, i regnen.
Men klokkerne flader i hak nu, timeglasset er vendt,
champagnen kaster prop.
Naboer omfavner uden hentydninger,
romerlys afslører at der bolles i krogene.
Alt er højlydt og prustende,
der tryllebindes om at vi alle er afsavn, mangler.
Himlen står i tusinder af kroner,
de korte replikkers galskab, men vores liv.
Stille og roligt siver årets første nattetimer ud,
søvn går på søvn, hvem husker mon?
Alt det vil morgendagen give til kende,
vi bøjede hinanden i jubel og hvad?
Det er kun grenene der er i bevægelse i dag,
resten er gardiner med rysteskjul.
Men det vil fortage sig, januar vil normalisere alle,
så vi bliver fremmede igen.
(Alle tre digte fra "Søvnlysninger", 1977)
På vej mod 2015, på vej mod søvnlysninger, på vej mod hverdagen er her
Livsmodige hilsner fra RoseMarie
|
|
|
|
