|
0
registrerede
200
gæster og
169
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Morn’ RM..
Forudsat du ikke allerede har været der, tror jeg du har gods at hente i Borums ”Kritisk Alfabet”, fx i portrættet om Willumsens natursyn under titlen ”At være verden”, hvor vennen Sophus Claussen – der læsende et digt er portrætteret af Willumsen selv – og digterkollegaen Helge Rode figurerer i Borums egen opsats om tidens og tidernes syn på kunsten og mennesket, der tilsammen med essays og læsepluk i øvrigt skaber en næsten eidetisk atmosfære af også Borum. Ikke mindst er kap. Thinking and Painting (en analyse af Virginia Woolfs motiver og intentioner med romanen ”To the Lighthouse”) en flot analytisk illustreret udfoldelse af forholdet mellem bevidsthedens indhold og måderne og formerne den kommer til udtryk på, som ”mødesteder” – selve synsmåden ses indbegrebet i digtet i bunden her.
Så det er sådan set en fold-ud-Borumpakke til indtagelse under træet, med mange fine digte hist og pist og synspunkter på alverdens personlige nærværelser med indlysende henvisninger til andre gode læseoplevelser, hvor det skam også går an at blive klog, klogere og bagklog på Cézannes arbejdsmetode gennem Per Højholt, alt sammen lige til at ta ind, voila!
Her lidt Claussensk ”Skabelse”:
Jeg er ej født endnu, men fødende forløses jeg.
Af livet i mit værk jeg aner livet i mig selv,
berøvet dette spejl er jeg, som godt som, lagt i jord.
Mit kald har jeg bragt med, og intet yder jeg af mit.
Men jeg forløses, og forløst ser jeg min gæld betalt
til kraften, den jeg stammer fra, og som har udsendt mig-
Det rige, som har indkaldt mig, og som jeg stammer fra,
er det en ufødt magt, der fødende forløser sig?
Jeg ved det ej, men i mit blod er alle længslers mod.
Jeg hamrer ild af mørket, udfrier de almægtige.
- Sophus Claussen.
*
Ja RM, man må lade digterne præsentere sig selv, som intertrigo gør de det bedst selv, overfører og generøst. Men det er jo som vi så mange gange har talt om, musikken i ordenes leg omkring hinanden, der så pludselig får en indre streng til med 440 HZ at kalibrere digteren, som derefter står mejslet i erindringen til de tre jordkast eller en tynd søjle af røg stiger op. Digtere skal heller ikke ha det lettere end alle andre, næh, der må arbejdes lidt for sagen – men pludselig dette ord, sangen, musikstykket eller den elegante sætning – så er der udsalg, og som herunder sagt, snyder man sig ikke til begejstring…;)
Vingesusets livslinier er visdommen nu
- et uerstatteligt minde om Poul Borum 1934-96.
Som trold af en æske pønsede du på verden,
mod nysgerrighedens absolutte lys,
for man snyder sig ikke til begejstring,
dine sprog imellem alle bøgerne,
balletten, punk-rocken, maskespillet, ja inderlighedscirklen,
mennesket dette private rum af fred.
Af en stridsdommer så lutter gavmild sol i øjnene,
holdbarhedsvægten var nu større end vovestykket,
temperamentet så dybtfølt før det talte ord,
en strejfer på kvalitetens lille lykkepyramide,
det var alle jalouxkøternes vranggrin værd,
misundelse falder altid ud i besindelsessyge.
Som døden forfiner erindringerne,
dansen og dannelsen vokser af samme gren,
der var så meget hjerte i dine hænder,
du var levende med livet,
dette korte partitur af ængstelse og ligevægtsleg,
der var så meget hjerte i dine hænder.
Vores gensidige forelskelse i lys og omtanke,
blomster vil altid stimle op og spørge,
en sort humor sætter grønt humør i græsset,
som en let hosten rystes en klangbund fra jorden,
bare lige dette sekunds optræden,
og gid det så vil gentage, gentage og gentage.
Denne morgen af klarsyn og rundtosset kaffespild,
min elskede græder af fornægtelse i entreen,
du er netop gået igennem en sidste vægs distance,
sådan forblev hele vort venskab indpakket,
ærligt bøjet o et sart klarsyn med nænsom afstand,
kærligheden dette private rum af fred.
Døden forfiner erindringerne,
dansen og dannelsen vokser af den samme gren,
der var så meget hjerte i dine hænder,
du var levende med livet,
dette korte partitur af ængstelse og ligevægtsleg,
der var så meget hjerte i dine hænder.
- F. P. Jac.
mvh i kaffestunden..
Simon
|
|
|
|
