|
1
registreret
(1 usynlig),
32
gæster og
1458
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej Simon
Tak for skriv og link ... og jo, det er sørme ret så væsentligt at tænke over. Jeg kan selv kun kapere en mængde af lyrikord, og så står min hjerne helt automatisk af ... også selvom mit hjerte meget gerne vil meget, meget mere 
Selvom jeg er ret så udpræget et "hjertemenneske", så træder min hjerne ind og overtager, når overbelastningen og éntydigheden i tvetydigheden bliver for meget. Hjernen lukker ned, og jeg véd, at jeg må bremse op for at andet kan komme ind over og fylde.
Jeg flytter mig fra den intensive læsning og la'r andet komme til ... meget ofte noget visuelt eller audiotivt, og så la'r jeg ellers resten af "systemet" bestemme min intensitet eller mangel på samme Jeg kender min hang til intensitet ud og ind, fordi den er ... mig ... og jeg lever med den som en tilførsel til liv og vækst i tæt balance med den anden side, som er det at blive ud- og afmattet.
Men én ting er meget væsentligt ... den poetiske verden åbner døre i mig, som er direkte adgang til det, som Pia Tafdrup kalder den inderste zone ... og det er den direkte adgang til mit livs største erfaringer af den fryd og tillid, jeg har oplevet, men altså også det modsatte ... og lige dér er livets balancepunkt, dér hvor poesien er blevet til min balancestang
Det ér simpelthen poesien, som holder mig gående ... og så et mangeårigt erfaret og reflekteret kendskab til mig selv og mine egne reaktionsmåder, og det i høj grad ved at reflektere over mit samspil med andre mennesker, ved det at ha' haft mod til at sætte mig selv i spil som menneske og medmenneske overfor det andet menneske og medmenneske ... og uden skrivebord, men i stedet der ude i det helt almindelige levede liv. Dét om noget er den allerbedste "livsterapi" man kan gi' sig selv ... Brugsen, bag- og banegårde kan være til stor nytte i den sammenhæng. Det er hér livet læres og leves.
Mod, ærlighed, ligeværdighed og troværdighed tilsat en god portion humor og kærlighed ... så kører det ud af livets landevej 
Oprigtigt TAK for for syn og omsorg
og allerbedste hilsner fra RoseMarie
|
|
|
|
