0
registrerede
10
gæster og
184
søgemaskiner online.
Key:Admin,
Global Mod,
Mod
Kladde
Som svar til:
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
Hej Simon
Tak for ord og Strunge Jeg må jo med skam melde, at jeg kun har kendt nogle få af hans digte, og at han glimter ved sit fravær i min bogreol. Jeg er meget glad for koncentrationen af digtene her. Det gør, at man lærer ham og hans sprog bedre at kende og kan fordybe sig, så man lytter med både krop og sjæl.
... og lige dér rammes man for alvor i mellemgulvet, og der åbnes en dør ind til et andet menneskes verden, til noget man både kan genkende fra sig selv og noget, man overraskes af og nysgerrigt fatter interesse for at kende mere af ;)
På YouTube fandt jeg denne TV udsendelse fra 1984, som jeg egentlig godt svagt kan huske fra dengang ... og dengang fattede jeg ikke ret meget af hverken Borums, Strunges eller Pia Tafdrups ord, hvorimod jeg dengang elskede Lola Baidels og Bjørnkærs digte ... ja, sådan kan verden forandre sig over tid, og en verden til forskel er der i hvert fald på dengang og nu
... og næste del
Pia Tafdrup skriver (med kvindeligt fortegn) med en ligeså stærk sanselighed som Strunge, og jeg er vild med hendes sprog og hendes digte, som nu det her
DAGEN DIT LYS
Vægge drejer, når øjnene slås op mod skyer der forskyder sig mod erindret tid, hvor død hastede forbi mod sol, der bryder frem under sten og gennemlyser sjælen I det mindste er det ikke vinden, der i et kærtegn får kloden til at rotere langsommere end ellers Hænder glider op over glatte flader, forsøger at holde fast griber med negle i kalk for at standse
Snart er luften, ikke anderledes end slag af sommerfugles nyligt udvoksede vinger under kraniekuplen en jubel der akkumulerer bag om ordene Sart som morgenhud der vibrerer strejfet let af en fingerspids Varm som jeg husker dine læber er varme din ånde
Natten har udskilt sit sølv; det er dalet og har lagt sig over mine lukkede øjne pulverfint, ekko af forflygtigede navne Vinden fører mig frem, mine spor slettes i støvet men jeg er, hvor mine tanker befinder sig Over træerne i dalen kredser jeg lydløst ind i dagen skærer en bue videre op kredser jeg ldløst ind i dagen skærer en bue videre op over de rødlige høje omkring - er her overalt, hvis du kalder.
