0
registrerede
80
gæster og
1290
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej igen, Simon Ja, det blev så til natmad, for aftenkaffen serverede du jo for mig ;))
Jeg har mættet mig med alle de dejlige Strunge- og Borumskriv ... og så faldt jeg ellers ned i fordybelse i Borums "Digte til musik" fra 1996 
Aftning med nydning blev det 
Schubert: Klaversonate, B-dur: D. 960, 1. sats
Fra den vilde have hvor ingenting gror som det skal men alting fanatisk vokser
ind i det gråhvide hus hvor ingenting står som det skal men væggene blomstrer med møbler
eller standset her på tærsklen den forfaldne terrasses tremmer og stentrappens opslidte spor
Begyndt her i en forfalden uendelighed med duft af syren og phlox.
Styrtet ned her i dette kaos mellem før og efter hvor Adam sin Eva kan møde under hængetræet med de bøjelige blade kundskabens ældgamle illusion
vogtet af birkeengle i hvidklædt kønsløshed og raslende-susende.
Begyndt her hvor alting begynder også æblernes duft.
* * *
Dvorak
Løv er lutter begyndelser skiftende mønstre for vindens bevægelser tegn for intet i luften
Løv er træets sekraft fra lysgrønt til brunt fra blød susen til raslen se træet har øjne
Løv er træets kærtegn luft kom til mig vækst kom til mig himmel jeg rækker
Løv er lutter afslutninger bevidsthed om fald og genkomst
... og så får du lige en lille appetitvækker fra samme digtsamling til morgendagens begyndelse og fortsættelse. Ordene er mellemrumsgenbrug fra sidste år ved samme tid, men nu kan du glæde dig til i morgen, hvor du vil få digtet i hele sin længde ;)
I'm Beginning to See the Light
Jeg begynder at se lyset Jeg begynder med at se lyset Jeg så lyset en dag i oktober Det var godt at se Så i dag kan jeg ikke forstå at jeg skreg den dag men det gjorde jeg jeg husker det tydeligt overvældet af lyset Og det har været der lige siden Lyset er det der er tættest ved min hud Og jeg ser lyset hver morgen og overvældes Det første jeg ser er lyset og det sidste jeg skal se vil være lyset.
Og dette var natmaden, fortsættelse følger i morgen ... Glæd dig 
Glædelig nat fra RoseMarie
|
|
|
|