|
1
registreret
(1 usynlig),
31
gæster og
156
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hejsa RM..
Du synes revet ud af haven i nylig savnet debataktivitet, og jeg der savner min Søren Ryge, som åbenbart er erstattet af håbløse socialrådgivere, der selvfølgelig også er en slags skøre planter. Men kom der så frugt og blomst ud af din haveaktivitet, savnede du atter ordenes musik her i Mellemrummet, ja jeg undrer, som du nok kan se? ;)
I den forbindelse ka’ jeg da lige fortælle, at jeg for et par mdr. siden plantede en hel del frø fra en honningmelon, og at de har teet sig ganske artigt, ja nogen ville sige guddommeligt, for op af moder jord er der væltet en mindre skov der dufter ret lifligt, og mine nærmeste, ja de ler månestrålerne nedover mit solbeskinnede ansigt, for jeg er jo ingen Søren Ryge, og naturens egen Fortuna har angiveligt tilsmilet mig med et enkelt frø, bare for at drille mig. Se, dét er frækhed af dimensioner, men hvem er vel nærmest til at lave rævekager, end netop de elskede. Nå, det var en omsorgstale for mit selvværd som gartner, og vi skal derfor ikke fordybe os nærmere i det.
Men her Hr. Lange himself, for ingen andre end han ka’ sige hvad der sprang ham i øjnene, men se lige engang hvad der kom ud af det han såede:
Nattergal
Brast der en kilde
i nattens indre?
Hvorfor blev alting
med ét så lyst?
Var det en stjerne
hinsides mørket
som prudled op
gennem jordens bryst?
En skovgud drejer
med stille hænder
en stor og glødende
ædelsten.
Tungt falder strålerne
gennem mørket
røde og grønne
én for én.
En lille levende
fuglestrube
har fyldt en verden
med drøm og ro.
Et viltert fuglenæb
strakt mod himlen.
Et fuglehjerte
i nattens klo.
- Per Lange.
mvh
Simon
|
|
|
|
