|
1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Mellemrummet
|
Et lille hint til sprogforståelse, RoseMarie, er intuitionen, som gør os i stand til at se gennem ordenes pålydende værdi, og fornemme de bagved liggende tanker og følelser. Digte består jo i virkeligheden af metaforer, der udvider sprogets muligheder.
Det var jo grunden til at Einstein, som havde en masse intuition, benyttede sig af metaforer som "Gud" og "religiøsitet" som netop ikke betød det samme for ham som ordbøgernes definitioner.
Jeg har selv brugt tilsvarende metaforer i et digt fra 2008, hvor jeg forsøger at beskrive 16 milliarder års udvikling i 16 små strofer. Mennesker med den intuitive sans for poesi fornemmer måske her den skabelsesproces, som Arne bekymrer sig så meget om at få forklaret. 
Genesis.
Tiden skælver, stoffet kælver
i et lydløst brag.
Rummet fødes, kræfter mødes
i et gudeslag.
Plasmafaser, kræfter raser,
Altet går bersærk,
ekspanderer, kontraherer,
det er guders værk.
På sekunder strålebundter
kaster sig afsted
ud i rummet, nænsomt krummet
om en evighed.
I æoner stormer ioner
mod et ukendt mål.
Hede vinde, som et minde
om det første bål.
Rummet øger, stoffet søger
mod en tyngdepol.
I det golde mørke kolde
vokser frem en sol.
Solens varme strålearme
rør et kolloid:
Stoffet mindes, kræfter bindes,
det er livets tid.
Byggestene, helixgrene
med en mystisk sans
sig formerer, duplikerer
i en hvirveldans.
Celler spaltes, som de kaldtes
af en guderøst.
Viden samles, mens der famles
efter lysets trøst.
Kaos bindes, veje findes,
livets overtag
i kemien entropien
mindsker dag for dag.
Havet syder, bølger bryder
mod den hvide kyst.
Op af vandet, gennem sandet
snor en fisk sig tyst.
Mutationer, millioner
arter vokser frem.
Hjernen øger, tanken søger
mod et større hjem.
Nye gåder, nye måder
fremmer tankens skred.
Hele tiden øget viden
bryder grænser ned.
Data byttes, viden flyttes
uden tab af tid
gennem zoner, tachyoner
spredes hid og did.
Stjernetåger, liv, der våger,
lytter efter svar.
Er vi flere, ved vi mere
end det lidt, vi har?
Vidt forgrenet, men forenet
livet presser på.
Eksistenser uden grænser
prøver at forstå.
Viden sendes, alt erkendes,
og måske til sidst
Universet, gudeherset,
bli’r sig selv bevidst.
Det er primært skrevet for fysikere og kosmologer, og indeholder derfor en del faglige gloser, men jeg håber, at du og andre også kan få noget ud af det.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
