|
0
registrerede
193
gæster og
215
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Død og Liv
|
”Kommer bare til at fryse lidt ved tanken om den måde at se verden på”.
- Vi må præcisere for hinanden, at vi afgørende må se og forholde sig til hvordan verden og mennesket i realiteten fungerer, hvorfor de meninger vi indretter os efter i livet altså må vise hvad livet vil tilbyde os. Illusoriske verdensbilleder og menneskesyn hjælper m.a.o. intet menneske frem mod en bedre verden.
Hvad der derfor kan få mig til at ”fryse”, det er når mennesker påtvinges at underordne sig illusioner der får deres livsgrundlag til at briste, fordi de gode hensigter manglede forankring i de realiteter vi nødvendigvis må se i øjnene, og dette i særlig grad når man skal påtage sig ansvaret for mennesker der ikke er istand til at klare sig – hvilket gælder uanset genetiske faktorer. Her må vi altså i særlig grad være påpasselige, når mennesker vurderer at de ikke er istand til at påtage sig et sådant ansvar – ligesom vi må være særdeles påpasselige med at påtvinge mennesker et sådant ansvar ved love, der ikke indeholder en realistisk forventning.
”Håber altså på, at der stadig vil være plads og råd til mangfoldighed - også uden at måtte sortere for mange liv fra”.
- Det kan være nødvendigt at fraprioritere ansvaret for et andet menneske, fordi betingelserne for at opfylde forpligtelserne ikke er tilstrækkelige. I situationer hvor man ønsker at påtage sig ansvaret på realistiske forventninger, men er uden økonomiske ressourcer – her er der råd og vejledning at hente fra et erfaringsnetværk – står dørene jo åbne. Der er m.a.o. ingen lov der stjæler ansvaret fra gravide, ligesom der omvendt ikke findes love der påtvinger gravide ansvaret - indenfor 12 uge.
Mangfoldet vil altså fortsat åbenlyst eksistere, dog er mennesker jo gennem bedre information blevet mere bevidste om hvad de kan forvente sig fra livet under et forældreansvar 24/dgn. livet ud.
”Store spørgsmål, som vel i sin essens handler om, hvad der kan give mening og kvalitet i livet mellem fødsel og død her på Jorden”.
- Svaret er enkelt: meningsdannelser om livskvalitet er ingen entydig værdi, livskvalitet har ingen initialværdi - det ene menneske vil fortsat livsglædes på et grundlag et andet vil kede sig ihjel på. Ej heller kærligheden har fast forankring i noget menneskeliv, såvel som intet menneske jo vil kunne afkræve et andet dets kærlighed. Kvalitetssikring ophæves jævnligt, ja vore standpunkter og meninger om livet har deres afsæt i synspunkter, og jeg ved ikke af noget menneske med samme synspunkt fra fødsel til død.
Hvad vi kan bestræbe os på, er at skabe sandsynligheden for at visse hændelser vi gerne ser ske, også får mulighed for at realisere sig, og dér kender jeg altså intet bedre redskab end lidt sund fornuft i en pose med held & lykke.
Mvh
Simon
|
|
|
|
