|
1
registreret Arne Thomsen
12
gæster og
79
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Død og Liv
|
Hej igen Treram..
Jeg kan sgu’ ikke finde dit indlæg, hvad hedder det – smid lige en link ud til mig, så er du god som dagen er lang ;)
Men for nu at færdiggøre ræsonnementet om Arnes guder, viser denne evige dvælen ved de religiøse symboler allerede tidligt i debatforløbet Arne som en kristen aflægger. Som så mange af andre af nutidens ”popkristne”, kræver jo også han eksklusivitet i sit forhold til viden, kundskaber, ret og vrang og i særdeleshed overfor betragtninger om ”det hinsidige” – ordet ’hinsides’ viser her til en religiøs kontekst med idéer om efterliv. M.a.o ekskluderer han sig altså også fra viden om døden som livets afslutning, sin egen forgængelighed – denne kristne aflægger har m.a.o. bare anbragt sig i en potte, du såmænd kan placere i en hvilken som helst religion, men altså ikke verificere som ateist/agnostiker o.lign. Altså en skabskristen der er rædselsslagen for at støde nogen, og derfor ”respekterer” alle og enhver. Oppegående mennesker med lidt bakkekontakt aner jo ikke hvad fanden overtroiske mennesker mener, når de flagrer rundt med hænderne over hovedet i benovelse over de er i live – rent faktisk ku’ man bedre forstå dem, hvis de var kommet ud af en nylig overstået krig.
Jeg forstår mennesker, der i kraft af særlige livsomstændigheder påvirkes og slides på sindet, og af dén grund må afarbejde deres indtryk i eksempelvis poesi eller ved at skrive dagbøger eller romaner, altså simpelthen bruger sproget i en eller anden form og med det formål, at få bearbejdet indtryk de pådrog sig. Men jeg begriber en himmelnisse af mennesker, der synes det er åh så elskværdigt at forklare selve livet med poetiske spidsfindigheder og i øvrigt ikke begriber, at man ikke forklarer noget som helst med symbolik ud i ren overtro.
Hvorfor anbringer så disse skøre planter evig og altid ”livet” i centrum for deres opmærksomhed, ku’ nogen med rette spørge?
Ja for det første, er livet jo ikke nødvendigvis noget særlig kønt syn, og det interessante ved livet opstår nu engang først når man præciserer livets indhold, m.a.o. er livet som ramme mindre væsentlig – for igrunden er det jo med livet som det er med kaffekander: kaffekander kan i udgangspunktet være interessante nok, men det er nu engang selve kaffens egenskaber vi kvalificerer som noget interessant. Det er det i livet der påvirker os, der har eller kan få betydning. For det andet, findes der jo mia af biologiske livsformer som slet ikke trives og har det rigtig rædselsfuldt. Men altså, for overhovedet at vide hvad vi taler om, når vi taler om livet, må vi jo snævre livet ind til noget overskueligt, og det er ganske enkelt en metode Arne slet ikke behersker, idet han jo har gjort det til sin livskunst kun at fokusere på det han ikke ved – samt det han mener mennesker aldrig vil vide. Så vi er altså allerede dér ude i problemer.
Problemet med Arnes snak om ”livet” er simpelthen, at man slet ikke kan værdsætte livet uden at tale om selve livsforbruget, hvorfor al den snak om glæden ved livet foruden et særligt livsindhold, selvfølgelig bliver det rene nonsens – det svarer til at værdere æbler uden at ha smagt dem.
Så vi har igrunden kun Arnes stemningsrapporter at forholde os til, uden at vide noget nærmere om hvad det præcist ér der skaber disse stemninger i ham. Stemningsrapporterne har vi så til gengæld i hobetal, ja vi ku’ efterhånden fodre svin med dem! ”Joh…”, ville den ludfattige indiske dreng sige, ”det såmænd meget godt at høre om Arnes mange stemninger, dér i Skandinavien, men hvad har hans stemningsrapporter egentlig at sige om livet som det kommer til udtryk hos os fattige mennesker her i Indien; hvad er det ret beset for et udsnit af livet han er så forstemt på, ku’ han dog idet mindste ikke konkretisere sin egen livssituation lidt, hvis der skal være noget substantielt at debattere?”, ville drengen naturligvis tilføre.
Det er altså m.a.o. umuligt at vide hvad Arne taler om, hvad han igrunden mener med det han så snakker rigtig meget om. Eksempelvis udtrykker han sig som regel gennem andre menneskers meninger, for dermed at undgå det personlige ansvar for egne meninger, men dermed også den kritik vi mennesker netop lærer noget af, når vi sætter ord på det vi betragter. Og når debattører har påpeget denne sære debatteknik, ja man ku’ også kalde det en ’debatetik’, da fraskriver han sig endog også ansvaret for dén. Idet hele taget, ka’ det være ret svært at se pointen med at ville forholde sig upåvirket af kritik til meninger man fremsætter i debatter, det holder simpelthen ikke vand – medmindre naturligvis, man reducerer idéen med debat til bare en udbredelse af sine trosbekendelser, altså en slags JV-praksis, de er jo lige så stokdøve og begriber heller intet af den kritik de får. Han resignerer bare, men påvirket bliver han nok alligevel – det er mit gæt ;)
Det går selvfølgelig ikke an at fraskrive sig kritik, alt imens man gør sig til fortaler for en respekt for religioner der rent faktisk medvirker til at fastholde mennesker i overtroen om et liv efter døden. For det er nemlig fuldstændig uacceptabelt at se hvordan religioner fastholder mennesker rundt om i verden i en armod med henvisning til, at de nok får det bedre i et andet liv – som er et kneb man også brugte i Nikea år 325!
Vil vi skabe bedre leveforhold for mennesker globalt, da må vi naturligvis gøre op myter fra religiøs overtro, i en erkendelse af hvordan livet faktisk folder sig ud for mennesker. Vi kan ikke forklare meningen med deres liv med fantasier vi propper nedover hovedet på dem, det sir sig selv. M.a.o er der altså ingen socialisme at hente i religionerne, for også dét er blot en skrøne dyb som en brønd, som kun apologeter har skabt – nåja, de små paulusfixerede pseudomarxister dratter sikkert i med hovedet først!
En verden hvor fornuften råder, kræver en masse kundskaber, og det bliver som vi så ofte har talt om næppe en oplevelse vi får, at se en verden hvor disse kundskaber vokser og se religionerne erstattes af livsanskuelser forankret i virkeligheden. Der er simpelthen for store penge på spil, hvorfor en minimal del af Indiens befolkningen vil fastholde de traditioner man i umindelige tider har naglet hovedparten af landets befolkningen i fattigdom med. Jo mere uvidende man kan gøre folk, desto større vil sandsynligheden være for at de ikke vil kunne formulere deres fremtid med politiske krav. Den taktik kendes i utallige versioner rundt om i verden. Og man skaber ingen politiske forandringer for disse mennesker med forsøg på at snakke deres virkelighed i søvn med kristen kærlighed – ej heller med Arnes hengivenhed til religiøse symboler. Dertil skal ska’ der i stedet anvendes kundskaber baseret på viden om denne virkeligheds indretning. Så også her kan vi udelukke meningen med Arnes snak om livet som et politisk manifest. Dybest set er bare svært at se meningen og idéen med de meninger han fremmer, hvorfor mit bedste gæt stadig er, at han bare er en religiøs fætter der udbreder sin tro uden at sætte noget som helst til debat. Det er jo også legalt, men man kan da bare være ærlig omkring det ;)
Mvh
Simon
|
|
|
|
