|
0
registrerede
15
gæster og
150
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej Zenia..
”I mellemrummet fornemmer jeg lidt af den Simon, som jeg i andre fora forgæves har kigget efter”.
- Tråden her handler bare ikke om teologisk tomgang og mystifikation af livet, men om poesi der udtrykkes på forskellige måder. I århundreder har troende fra div. religioner formidlet tanker om deres åndsliv med og om et efterliv i meningsfyldt poesi, men som i vid udstrækning bragte mennesket på tværs af sin natur. Senere digtere hæftede sig så mere ved aftrykket fra livet som satte spor i sindet, de blev registranter af sanseoplevelser fra et mangeartet livsforhold, men ikke livets mening udtrykt i deskriptiv poesi. Det er poesi tråden her handler om, som også kan forme sig som et meningsfuldt sind, uden at gøre livet selv til poesi.
Digtene er jo formet af nødvendighed, når de er gode, folder de noget ud for os. Digtere kan vise hvad livet gør et menneske, ved det, at mennesket skabte liv i digtet. Billedsproget er fascinerende, som en tidløs nerve der bringer os i forbindelse med aftrykket af noget hændt, som bringer noget til live i os. De virker, når noget væsentligt springer os i øjnene, på en sådan måde at vi udlever digtet.
De er personlige, kan være privat, men Mellemrummet selv er jo slet ikke privat. Det har tit undret mig, og jeg har sagt det før, hvorfor mennesker der netop ånder for sansebilleder af livet som noget meningsfyldt, ikke oftere formidlede sig gennem poesien – filosofisk går teologi bare i hårdknude, skolastikken fungerede bare ikke. Og grunden er selvfølgelig, at det der for den troende måtte være vanskeligt at sætte ord på, lettere kommer til udtryk i sansebilleder. Det vidste folk i antikken og langt op gennem middelalderen, tænk bare på de store klassikere, hvor selv kritiske syn på samtidens forhold gerne udtrykte sig i poesien, ja mange blev landsforvist af den grund.
”Kommer så til at tænke på Jesus, som jeg slet ikke oplever som en højtidelig og alvorsfuld prædikant, men som et virkeligt menneske med humoristisk sans, som f. eks. når Han siger: " I sier myggen fra og sluger kamelen". ... Jeg tænker, at Han i sit sinds skatkammer rummede både det at være Helgen ... Klovn ... og ikke mindst Vismand”.
- Netop et billedsprog, ord i musisk fremstilling for sansebehaget. De gregorianske munke er et yndet eksempel – jeg hørte dem forresten i Maria Kirken i 1987, og tror det var første gang de var udenfor klostrets mure.
”Ikke for at blande mig i jeres mellemrum ... men absolut kun fra sidelinjen med en enkelt bemærkning - nok nærmest affødt af det, du skriver omkring humor”.
- Jamen du selv er jo glad i poesi, ved jeg, og synes som RM, at det ville være fint med flere eksempler på poesi der betyder noget for dig – og bid mig i albuen, om ikke du også har lidt fra egen hånd liggende i gemmerne; ja jeg ville ikke blive spor forbavset, hvis manden din havde foldet sin røst ud under balkonen med netop slige af slagsen ;)
Det er sproget der fascinerer mig, musikken i sproget, lige fra Petrarca, Boccaccio og Dante, til digterne langt op i vores tid. Per Højholt skrev i 2001 bogen Auricula (øret på latin), og som handler om et utal af ører der undfanges i 1915; måske jeg bare er et afkom fra et af disse, i hvert fald lader jeg mig gerne genere af lyde, noget så infernalsk, ser du nok.
mvh
Simon
|
|
|
|
