|
0
registrerede
20
gæster og
1436
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Oles tro
|
For nylig var det mine ord: "på vagt", som Ole ændrede til "angst for det ukendte" og "vi alle", som Ole ændrede til "ateister".
Nu er det så Gyldendals leksikonredaktions ord:
"- inden for filosofiske som naturvidenskabelige kredse er der langt fra enighed om, hvor sikker den menneskelige viden er, og hvor meget den afslører om naturen."
Om end "erkendelse" således er et ord, der bruges til at betegne såvel religiøse som kunstneriske og andre vanskeligt beskrivelige erfaringer, er grundbetydningen stadig den, hvor man taler om at begrebsliggøre sine erfaringer, hvor man søger at begribe dem og beskrive dem så entydigt som muligt.
Og hvem skal man så tro på? Ole eller Gyldendals leksikonredaktion? 
Jeg er ikke i tvivl 
Dertil kommer så, at jeg i mit indlæg alene bragte citatet om den naturvidensklabelige erkendelse.
Det forhindrer dog ikke Ole i at skrive: "Det fremgår derfor klart af artiklen, at din brug af ordet erkendelse handler om en personlig religiøs erkendelse -"
Den holder jo ikke rigtig vand
Det minder mig i øvrigt om Einsteins ord:
Science without religion is lame, religion without science is blind.
All religions, arts and sciences are branches of the same tree.
Men Ole stopper ikke her, han fremsætter nu påstanden:
At du forsøger at gøre dine religiøse følelser til en universel menneskelig sandhed, viser kun dit snæversyn -
Jeg har ikke nogen "universel menneskelig sandhed", men jeg har måske en anelse om min egen (som jeg synes minder om, hvad jeg ser hos Aldous Huxley, Johannes Anker Larsen o.m.a.
Oles "metode" her er jo den velkendte: at pådutte debatpartneren en masse holdninger og meninger, som vedkommende ikke har - for så efterfølgende at kritisere dem
Og det, der var emnet: Uenigheden i såvel filosofiske som naturvidenskabelige kredse om hvor meget den menneskelige viden afslører om naturen, det forholder Ole sig slet ikke til
Næh - uha da da
Arne.
|
|
|
|
