1
registreret
(1 usynlig),
31
gæster og
156
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Den Evige Filosofi
|
JEG ER Mens jeg i gang, med at læse Aldous Huxley’s bog Den Evige Filosofi (det går langsomt) kom jeg til at tænke, at det at eksistere jo er en selvfølge – eller er det???! Og hvordan er det egentlig helt klart at opleve sin egen eksistens – at opleve JEG ER – så intenst, at alt andet glider i baggrunden. Helt at slappe af og alene være i JEG ER. Og så gjorde jeg det – helt uden besvær – og oplevede det
For mig var det nyt og fremmed. Selvfølgelig har min eksistens altid været – i mit liv – jeg har bare ikke rigtig været opmærksom på det (med undtagelse af engang for snart længe siden, hvor jeg foran en Kristus-ikon mistede bevidstheden om min væren – og fik den igen – funklende ny – som også verden ).
Og at opleve dét at være, det er vel egentlig det mest enkle, det mest banale, og det mest basale i ens liv Og jeg opdager, at jeg kan opleve det igen og igen blot ved at være opmærksom på: JEG ER. Og så ser verden anderledes ud – ny og meget spændende.
Er det bare mig, der har været dårligt opfattende – uopmærksom - dårligt oplevende? Er det sådan noget Michael jævnlig peger på? Har det mon noget at gøre med dét, Aldous Huxley skriver om i sin bog, "Den Evige Filosofi": Det evige nu? Det ved jeg ikke, men jeg glæder mig. Jeg vil læse mere i den bog - selv om den er "tung at danse med" 
M.v.h. Arne.
|
|
|
|