1
registreret
(1 usynlig),
29
gæster og
1500
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Den Evige Filosofi
|
Kære alle,
Arne citerer Huxley:
Og der er vor frisindede protestantisme, dette fortrinsvis viscerotoniske kætteri, der synes at have glemt selve eksistensen af Fader, Ånd og Logos, og som har lavet kristendommen om til en følelsesmæssig tilknytning til Kristi menneskenatur eller (for at bruge dagens formulering) "Jesu personlighed", der dyrkes afguderisk som om der ikke var nogen anden Gud.
Skønt citat! Det er ofte betydningen af dette citat, jeg bruger, når jeg påpeger det religiøse hykleri, som jeg mener at finde, når jeg ser mennesker dyrke Jesus som navn, Jesus som krucifiks, Jesus som kirkegang og samlesang, men som samtidig mener, at hans ord ikke har særlig stor vægt. Der er trods alt nogle 'kristne', som kalder hans ord for floskler og endda mener, at de kan blive en slags fundamentalisme. Men selv sagde han:
"Hvorfor siger I: Herre, Herre! til mig, når I ikke gør, hvad jeg siger?" (Lukas 6, 46)
"Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv." (Johannes 6, 63-64)
Ja, man fristes til at sige:
"Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed." (Jesus)
For at forstå sandheden i dette, så skal hjertet TØRSTE efter den sandhed, som er ét med kærligheden. Så vil man elske hans ord og bud. Man vil gemme og skatte dem i hjertet og forkynde dem til andre i glæde og fryd. Og når man ser andre fryde sig, så vokser ens glæde. For hvor er det smukt at elske og gøre godt. Hvor er det sandt at elske og gøre godt. Og det er en hjertensfryd at opleve andre tage ånden til sig, fordi det vil glæde dem selv og alle omkring dem.
- Men der er faktisk også et andet tilfælde, hvor man bør glæde sig og springe højt af fryd:
"Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer." (Jesus, Bjergprædiken)
For selv om det er en stor glæde at bringe Guds Sandhed og Kærlighed til andre, så vil nogle hade det. Om verdens had siger Jesus:
"Når verden hader jer, skal I vide, at den har hadet mig før jer. Var I af verden, ville verden elske jer som sit eget; nu er I ikke af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer. Husk det ord, jeg sagde til jer: En tjener er ikke større end sin herre. Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer; har de holdt fast ved mit ord, vil de også holde fast ved jeres. Men alt det skal de gøre mod jer på grund af mit navn, fordi de ikke kender ham, som har sendt mig." (Jesus)
Det regnede med fordømmelser over Jesus, men ingen kunne fange ham i noget. Det gjorde bare folk endnu mere rasende, og til sidst fik de ham henrettet, fordi de hellere ville sætte forbryderen fri. De blev spurgt hvorfor ... men der var kun det rasende had, ingen fornuft.
"Salige er I, når man hader jer og forfølger jer og ikke finder nogen anledning der, hvor man forfulgte jer!" (Thomasevangeliet 68)
Til sine brødre af kødet forklarede Jesus, hvorfor verden hader ham:
"Min tid er endnu ikke kommet, men jeres tid er det altid. Jer kan verden ikke hade, men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens gerninger er onde." (Jesus)
Ja, det kræver hår på brystet at tale og handle godt - og blive kaldt ond for det! Det prøvede Jesus, og det prøver hans disciple.
At leve denne kærlighed kræver jo meget, som måske kun få er villige til at gøre. F.eks. kræver det afkald ... en fasten over for verden:
"Faster I ikke over for verden, vil I ikke finde riget. Holder I ikke sabbaten som sabbat, skal I ikke se faderen." (Thomasevangeliet 27)
Ovenstående forklarer flot - synes jeg - hvad det vil sige at holde sabbaten i ånden. Netop derfor kunne den brydes i bogstavet! For hvad det virkelig handler om, er den uselviske kærlighed!
Når man lever den, så vil man finde, at Jesu åg er let, og at hans herredømme er mildt.
Fred, Thomas
|
|
|
|