|
1
registreret Arne Thomsen
8
gæster og
207
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Den Evige Filosofi
|
Kære alle,
Det er blevet tid til en opsamling. Da tråden efterhånden er meget lang, vil jeg gøre det stykkevis. Dette hjælper forhåbentlig til at fastholde centrale pointer uden at blive overvældet.
"Personfnidder" vil naturligvis blive ignoreret. Saglighed er sagen, og fred og glæde er nøgleord.
Jeg har markeret de smukke citater. De træder frem med blåt, hvis man kun ønsker at dvæle ved disse 
Her er DEL 1 og DEL 2 af opsamlingen. Efterhånden føjer jeg flere dele til. Jeg håber, at denne måde at samle op på bringer klarhed og holder os fast på emnet.
---
DEL 1
Denne tråd vil handle om livets store spørgsmål og om Åndelig Erkendelse, som ethvert folkeslag altid har higet efter at opnå. Få gange har det - i højere eller lavere grad - været muligt for et menneske et sted i verden at løfte sløret ind til Den Guddommelige Virkelighed.
Hvor den rationelle tænkeevne er afhængig af en biologisk modning, så vil kendskabet til metafysiske forhold kun kunne erkendes af det menneske, der undergår en åndelig modning, dvs. et menneske der udvikler sig moralsk og lever et uselvisk liv. Sådan et menneske skal skue Det Højeste.
"Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud."
(Jesus, Matthæus 5, 8)
"Guds mysteriers astrolabie er kærlighed."
(Rumi)
---
DEL 2
Alle mennesker har mulighed for at modnes åndeligt uanset religiøst eller filosofisk ståsted. For bag verdens mangfoldighed findes en enhed, der er både immanent og transcendent pluraliteten, som har sit ophav i Det Ene.
"Atman, det iboende, evige Selv, er ét med Brahman, al tilværelses absolutte princip; og det endelige mål for ethvert menneske er selv at opdage denne kendsgerning og at finde ud af hvem han virkelig er."
- Aldous Huxley
"Den erkendende og det erkendte er ét. Jævne mennesker forestiller sig at de skal se Gud, som om han stod dér og de her. Således er det ikke. Gud og jeg, vi er ét i erkendelsen."
(Eckehart)
"I de henseender hvor sjælen er ulig Gud, er den også ulig sig selv."
(Bernhard af Clairvaux)
Men hvordan modnes vi åndeligt? Hvordan finder vi ud af, "hvem vi er"? Hvordan erkender vi vores sjæls lighed med Gud?
Fra bogen "Den Evige Filosofi" af Aldous Huxley citerede Arne bl.a.:
Vi kan kun elske det vi kender, og vi kan aldrig fuldstændigt kende det vi ikke elsker. Kærlighed er en form for erkendelse, og når kærligheden er tilstrækkelig uegennyttig og tilstrækkelig inderlig, bliver erkendelsen til forenende erkendelse og antager på den måde karakter af ufejlbarlighed. Hvor der ikke er nogen uegennyttig kærlighed (eller kort sagt: ingen næstekærlighed), findes der kun forudindtaget egenkærlighed og som følge heraf kun en delvis og forvrænget erkendelse både af det lille selv og af tingenes, livenes, sindenes og den uden for det lille selv værende Ånds verden.
Jeg tror, at det for mange er svært at forstå, at erkendelsen kan antage karakter af ufejlbarlighed. Men det er - som Huxley siger - fordi der er tale om "den forenende erkendelse". Erkendelsen er ikke bare noget vi har - som et trofæ i vores fremstrakte hænder klar til at blive vurderet og vejet. I den forenende erkendelse er vi det, vi erkender.
Fred,
Thomas
|
|
|
|
