|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Til Zenia
|
Kære Zenia.
Nu var det altså Arnes kværulanteri, mit svar var en replik på, men du er da velkommen til at blande dig.
Om afgudsbilleder har "berettigelse" er nok et spørgsmål om, hvilken indstilling man har til den pågældende "gud", men at de har betydning for en masse mennesker, kan vi ikke blive uenige om. Når man ser mennesker kysse krucifikser, fødderne på hellige statuer, amuletter og Pavens fiskering, så er det helt klart en støtte for troen.
Som nævnt er jeg ikke uenig med Alice Millers syn på, hvordan og hvorfor de alvorlige traumer opstår. Som polsk jøde opvokset under den tyske besættelse har hun et førstehånds kendskab til det, og det har da også præget hele hendes liv. Men når en psykolog radikalt skifter synspunkt flere gange i sit liv, er der grund til advare mod at følge hendes vejledning i helbredelse for traumer, specielt når de altså ikke har kunnet helbrede hende selv gennem et langt livs forsøg.
Det er da fint, at du kan bruge Alice Miller til at forstå dine familiemedlemmer bedre, men det har ikke hjulpet dig til at forstå, at Arne ligger milevidt fra både mit og dit syn på vore omgivelser. Arne tåler ikke kritik af sin synspunkter, hvor både du og jeg reflekterer over, om årsagen til den manglende forståelse ligger hos os selv. Jeg tror også, at vi deler ønsket om at sprede glæde i vores lokalmiljø. Det kan jeg ikke rigtigt forbinde med Arnes indstilling, efter hvad han selv har berettet om sine uoverensstemmelser med de troende i hans lokale miljø.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|