|
1
registreret
(1 usynlig),
29
gæster og
1500
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Den Evige Filosofi
|
Kære Arne og Hans,
Jeg citerer her, hvad jeg skrev. Både for at få det hele i sammenhæng, og også fordi at Hans vist troede (hvis jeg læser chatten korrekt), at min 'opsamling' var et svar til ham. Det var det ikke ... mit indlæg til ham var dateret før 'opsamlingen'.
Jeg skrev:
I mit liv hjælper meditation mig faktisk til at kunne rumme, "spænde over" og integrere en pluralitet af perspektiver. Dette er en af meditationens goder, tror jeg. Uden meditation vil mennesket netop miste sig selv ... miste sig selv i urskoven af perspektiver ... eller klynge sig til ét frem for andre på en til tider neurotisk måde. Men ved at meditere og opnå indre ro - og rum - vil mennnesket kunne rumme diversiteten på en integreret måde.
Pluraliteten går derfor ikke tabt i "enhed", men går snarere op i en højere enhed - den transcendente Gud er immanent. "Den Transcendente" kan netop være immanent uden at forandres af sin "jordiske 'mangfoldigheds'klædning". Og pluraliten kan netop "gå op i en højere enhed", rummes og integreres "i sig selv", frem for at falde fra hinanden og fra alle uforenelige verdenshjørner kalde på neurotiske personligheder med et "vælg mig", "nej, vælg mig!".
Den meditative ro og den mystiske enhedsoplevelse er efter min mening ikke et fravalg af pluralitet, diversitet, eller for den sags skyld kreativitet og gejst - den er snarere en måde at integrere flere perspektiver, der nu ophører med at være "uforenelige", en måde at beholde sit centrum på i diversiteten, og en måde at kunne rumme og internt behandle både kreativitet og gejst.
Og hvad mener jeg så med det?
Jeg mener, at vi kan godt nå den forenende erkendelse af det Absolutte, af Gud, af Altet, af Brahman, uden at vi trækker os tilbage fra verden. Som Jesus sagde:
Om den forenende erkendelse:
"Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus."
(Jesus, Johannesevangeliet)
At være ét med Gud:
"Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig."
(Jesus, Johannesevangeliet)
At leve i verden, men ikke være af den:
"Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden."
(Jesus, Johannesevangeliet)
Vi kan derfor godt være ét med Gud - nå den forenende erkendelse af Gud - uden at gå i opløsning, uden at trække os tilbage fra verden eller verdens mangfoldighed og liv. Vi kan være ét med Gud og være i verden, men uden at være af verden. Vi kan være kreative, sunde, stærke og givende mennesker, mens vi stræber efter at nå den forenende erkendelse, og vi kan være det, efter vi har nået den forenende erkendelse.
Fred,
Thomas
|
|
|
|
